23. september 2021
Det konservative #kv21-hold. PR-foto
Det konservative #kv21-hold. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative klar med opstillingsliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative klar med opstillingsliste
Sydkysten - 13. september 2021 kl. 15:34
Af Søren Schaadt Larsensoeren.larsen@sn.dk

Vallensbæk: Det Konservative Folkeparti, Club C, i Vallensbæk, er klar med deres opstillingsliste.

Hele 19 personer står på listen, hvilket er flere, end der sidder i kommunalbestyrelsen - og en mere end ved valget i 2017:

- Der er stor efterspørgsel efter at komme på listen. Det er positivt, at folk gerne vil øge deres indflydeles, siger Ricky Van Overreem (K), som lige nu er formand for Børne- og Kulturudvalget, nummer tre på listen og med i partiets kampagneudvalg.

Partiet stiller op sideordnet, hvilket også forklarer, at Jan Høgskilde, den nuværende formand for Teknk- og miljøudvalget, står nederst på listen:

- Jan var ved valget i 2017 også opspillet som den sidste kandidat. Jan har haft et personligt ønske om at gentage denne placering, da den jo gav ham et godt valg og en plads i kommunalbestyrelsen, forklarer Ricky Van Overreem.

Listen:
Nummer Alder Navn
1, 50 år, Henrik Rasmussen
2, 66 år, Jytte Bendtsen
3, 45 år, Ricky Van Overreem
4, 42 år, Morten Schou Jørgensen
5, 49 år, Lene Holm Gamborg
6, 52 år, John Sørensen
7, 20 år, Oliver Bagge
8, 39 år, Micala Murmann Gotfredsen
9, 33 år, Firat Sari
10, 60 år, Søren Mayntz
11, 54 år, Lene Lykke Sørensen
12, 51 år, Zitta Mogensen
13, 49 år, Ann Marie Tjagvad
14, 54 år, Dorte Hvolbye Ibsen
15, 70 år, Carl Eltorp
16, 22 år, Christian Engelund Christensen
17, 45 år, Jacob Hagemann Jensen
18, 33 år, Tamer Özcan
19, 61 år, Jan Høgskilde

Som sideordnet er det kun antallet af stemmer, som betyder noget, når kandidaterne bliver valgt - og altså ikke placeringen på listen:

- Vi plejer at være sideopstillet. Så det er vælgerne, der beslutter, hvem der kommer ind. Det er måske også derfor, der er så stor tilslutning til at stille op, siger Ricky Van Overreem.

Han nævner, at der er mange nye vælgere, og at det får partisoldaterne op på tæerne:

- Vi er en by i forandring. Der er 31 procent nye vælgere i Vallensbæk. Så alt kan jo ske. Hos os håber og tror vi på, at vi kan gøre det. Vi ved godt, at vi skal kæmpe for enhver stemme og gøre opmærksomme på os selv, forklarer Ricky Van Overreem.

På de konservatives opstillingsliste mangler to kandidater fra 2017-valget. Marianne Friis-Mikkelsen stiller op til regionen og kan på grund af partiets regler ikke stille op til kommunalbestyrelsen, mens Anette Eriksen, på grund af sygdom, sidste år valgte at trække sig. Hun overlod dengang pladsen til John Sørensen, som også er at finde på listen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?