6. august 2020
Bjarne Thams er rektor på Solrød Gymnasium.
Bjarne Thams er rektor på Solrød Gymnasium.
Foto: Hans Soendergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: En nation af corona-eremitter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klumme: En nation af corona-eremitter
Sydkysten - 03. april 2020 kl. 20:09
Af Bjarne Thams
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Du skal nurse din indre eremit!". Det var en af mine pointer, da jeg for godt ni måneder siden holdt dimissionstale til de nybagte studenter: Jeg var dengang ikke klar over, at der skulle gå kort tid, inden Danmark skulle forvandles til en nation af corona-eremitter

En eremit er en person, der før i tiden frivilligt isolerede sig og holdt sig for sig selv for at hellige sig ro og fordybelse. Det kunne være i en ørkenhule langt væk fra det pulserende liv. En af de mest kendte er Simon Søjlehelgen, som levede i nærheden af Aleppo i Syrien ca. 400 år efter Kristi fødsel. Han tilbragte 37 år på en lille platform på toppen af en 20 meter høj søjle.

Corona-epidemien har med et slag forandret vores hverdag. Vi skal holde os hjemme og undgå kontakt med andre. Konfirmationer og bryllupper er udskudt. Biografer, teatre, stadions, skoler og storcentre er lukkede. Generalforsamlinger og møder er aflyst. Vi må ikke rejse. Gaderne er tomme.

Vi står midt i en national krise, hvor man ikke kan have nok medlidenhed med alle de mange der lider, dem der mister familiemedlemmer eller nære venner. Dem der kæmper i sundhedsvæsenet, alle dem der i andre brancher er på overarbejde, og alle dem der mister deres job eller en virksomhed de i årevis har kæmpet for at lykkes med.

Så misforstå mig ikke, når jeg nu lægger op til, at der kan være positive sider ved at gennemleve en krise, og det at mange af os får praktisk erfaring med en eremittilværelse.

Vi har fundet en ny betydning af ordet sammenhold og fællesskab. Vi har lært, at vi kan stå sammen uden fysisk at være sammen. Det sker, når vi synger sammen hjemme i stuerne eller fra eremithytternes altaner. Vi har lært, at en god gammeldags telefonsamtale kan være en opmuntring for de der føler sig ensomme.

Vi er alle blevet bedre til at tage hensyn og passe på hinanden. Vi er blevet mindet om værdien af nære og dybe relationer med familie og venner.

Vores hårdt klimatrængte jordklode har fået et ordentligt boost. Moder jord har langt om længe fået mulighed for lidt kunstigt åndedræt og hjælp til at trække vejret.

Det bedste af det hele er, at det går over. Jeg er overbevist om, at vi om knap tre måneder fejrer dimission, som vi kender det: nybagte studenter med huer og flot sommertøj, taler og sange og stolte forældre, der fotograferer. Det glæder vi os til! Til den tid er det forhåbentlig overstået - vi er tilbage til normalen.

Eller er vi?
Måske vi er forandrede for altid. Måske vi har lært noget, som giver livet større værdi og mening. Måske vi har lært i højere grad at værdsætte hinandens fællesskab? Måske vi er blevet bedre til at pleje nære relationer til familie og venner? Måske vi har lært at nyde ensomheden og kedsomheden. Så derfor, når vi om ikke længe kravler ud af vore eremithytter, så håber jeg, at vi husker hvor den lå, så vi med jævne mellerrum genbesøger den for at finde ro til refleksion og fordybelse i det, der for alvor betyder noget. Med andre ord, gøre noget godt for os selv og for andre.

Måske det skulle være temaet for en dimissionstale om knap tre måneder?

Bjarne Thams er rektor på Solrød Gymnasium.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?