15. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubber og sommerhotspots: Sommeren er sikret for børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubber og sommerhotspots: Sommeren er sikret for børn og unge
Sydkysten - 04. juli 2020 kl. 18:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Denne sommer skal ingen børn og unge kede sig derhjemme foran skærmen. Hele sommeren er der nemlig et kæmpeprogram med aktiviteter og fællesskab i foreninger, klubber og på tre bemandede sommerhotspots rundt omkring i kommunen.

- Vi har lavet et super-ambitiøst sommerprogram med tilbud til alle børn og unge, uanset om de er til boldspil, strandliv, kreative værksteder eller bare vil hygge med andre. Nu har vi blot brug for lidt hjælp fra forældrene, så alle børn og unge får et venlig puf og kommer afsted til sjove oplevelser i trygge fællesskaber, siger Anne Marie Lyduch, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Morgen til aften

Sommerferieaktiviteterne er udvidet, så der er mange flere aktiviteter på listen over tilbud. Samtidig holder alle kommunens klubber gratis åbent i dagtimerne for alle børn mellem 10 og 14 år - uanset om de er medlemmer eller ej. Og så er der tre bemandede sommerhotspots med aktiviteter om eftermiddagen og aftenen.

Idrætsstuderende Frederikke Lynge Sørensen er en af dem, som tager imod børn og unge ved Sommerhotspottet Granhaugen & Holmeagerhallen.

- Ingen skal holde sig tilbage. Vi har både plads til dem, der bare vil kigge forbi, og dem som vil være med hele dagen og spille frisbee, strandtennis eller hvad vi nu får lyst til, siger Frederikke Lynge Sørensen.

Bare mød op

Hele det ambitiøse program kan ses på hjemmesiden aktivigreve.dk, og programmet bliver løbende udvidet og opdateret igennem sommerugerne.

Hverken klubber eller sommerhotspots kræver tilmelding. Børn og unge kan bare møde op, og så er der voksne, som tager imod og sørger for hygge og aktiviteter.

Tid og sted

Klub Godset, Godsvej 101, Brogården, Blågårdsvej 104, Mosede Klub, Lilleholm 58, Oasen, Skelbakken 4 og Tune Ungdomscenter, Skolegade 10 holder gratis åbent alle hverdage fra 10-16. Det er for de 10 til 14-årige.

Sommerhotspots gratis for alle børn og unge:

Granhaugen & Holmeagerhallen onsdag - lørdag kl. 14-16 ved Granhaugen og 16-20 ved Holmeagerhallen med fokus på strandaktiviteter og boldspil i hallen.

Hundige Boldfælled onsdag - lørdag 16-22 ved Hundige Boldklub, Hedelunden 2 med fokus på boldspil, Open Air Bio og musik.

Greve Kultur-Base, Gersager Alle 1, i og udenfor Ungdomscentret med afslappende loungeområder, café og en masse værksteder og events.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?