8. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klausul bliver dyr for ejere af lejligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klausul bliver dyr for ejere af lejligheder
Sydkysten - 25. juni 2020 kl. 18:47
Af AF Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan blive dyrt for ejere af en række lejligheder på Albertslundvej, at kommunen har en hjemkøbsklausul.

Klausulen giver kommunen ret (ikke pligt til) at købe lejlighederne tilbage i 2064, og den udløbsdato kommer stille og roligt nærmere. Kommunalbestyrelsen diskuterede onsdag aften ejernes mulighed for at købe sig fri af klausulen.

Der er tale om 315 lejligheder i det hele, hvoraf 180 er ejerlejligheder.

Konsekvenserne af hjemkøbsklausulen er tydelig - og dyr for sælgere og købere af lejlighederne i området.

En lejlighed blev i 2018 solgt med et nedslag på 150.000 kroner på grund af klausulen, mens køberne skal hoste op med et endnu større beløb for at købe sig fri af klausulen.

- Det er arvesølvet, vi sælger ud af i dag, lød det fra borgmester Henrik Rasmussen, som hermed forklarede, at kommunen ikke bare kan give det væk.

Hvis kommunen havde valgt at beholde hjemkøbsklausulen, kunne de købe grundene tilbage og benytte den til andet byggeri. Forvaltningen har gennem årene løbende fået henvendelser fra sælgere, købere, ejendomsmæglere og advokater, som har spurgt om muligheden for at købe frit.

Forslaget, som kommunalbestyrelsen skulle diskutere, handlede om, hvorvidt prisen for at komme ud af hjemfaldsklausulen skulle beregnes ud fra mæglervurdering eller offentlig vurdering. Og her blev det efter mæglervurderingen, som gør det dyrere end den offentlige vurdering:

- SKAT har i mange år arbejdet for at få nogle retvisende ejendomsvurderinger, hvor den offentlige ejendomsvurdering og den faktiske markedsværdi ligger tæt op ad hinanden. Og når det er skatteborgernes grund, så skal vi være så reelle og gennemsigtige som muligt, og derfor er markedsværdi-modellen, som de også benytter i Københavns Kommune, det mest reelle. Og så er det selvfølgelig vigtigt for mig at understrege, at det er et tilbud til beboerne, om de vil købe sig fri eller ej, forklarer borgmesteren.

I sagsfremstillingen skriver forvaltningen, at frikøbsbeløbet for en 63 kvadratmeter lejlighed med udgangspunkt i en mæglervurdering vil blive 665.483 kroner, hvis det sker i år. For en lejlighed på 96 kvadratmeter vil den blive 877.244 kroner.

Dansk Folkeparti ønskede at benytte den offentlige vurdering i stedet - her ville omkostningerne være cirka halvdelen.

- Vi ønsker ikke at presse beboerne for hver en øre, sagde Kenneth Kristensen Berth.

RETTET: Søren Wiborg er ikke beboer i området, men ejer en lejlighed.

Socialdemokraterne undlod at stemme, da de var inhabile. Søren Wiborg og Anette Sandgreen forlod, som ejere af lejligheder i området, begge mødet, mens de øvrige S-medlemmer hverken ville stemme for eller mod forslag, som kunne belaste deres partikammerater.

Da afgørelsen var truffet, forlod mere end halvdelen af de cirka tyve tilhørere salen.

Henrik Rasmussen kan ikke fortælle, hvornår det præcist kan lade sig gøre, at købe sig fri af hjemkøbsklausulen:

- Beslutningen blev truffet onsdag aften, og nu går vi selvfølgelig i gang med det videre arbejde, så vi kan melde en eksakt dato ud, så beboerne har noget konkret at forholde sig til.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?