26. oktober 2020
Vicky Knudsen, Bengt Holst og Sebastian Klein kan opleves på Arken, når der inviteres til PET TALKS Pressefoto
Vicky Knudsen, Bengt Holst og Sebastian Klein kan opleves på Arken, når der inviteres til PET TALKS Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendte dyre-eksperter i samtaler om dyr på ARKEN

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendte dyre-eksperter i samtaler om dyr på ARKEN
Sydkysten - 21. september 2020 kl. 20:02

I anledning af den populære særudstilling Dyr i kunsten kan ARKENs besøgende dette efterår opleve en perlerække af Danmarks mest kendte eksperter i dyr, når ARKEN inviterer til PET TALKS.

Mennesket er videbegærligt, og dyrenes liv fascinerer os dybt. Hvordan føles det mon at være en høne? Ved en gris, at den er en gris? Og hvordan ser verden ud gennem ulveøjne? Vi ved, at alle organismer er forbundne, og at mennesket er en del af naturens og arternes udvikling. Men hvad sker der, når vi glemmer det? Kom med til en underholdende og indsigtsfuld talk med to af landets bedst kendte dyre-eksperter.

Onsdag den 23. september kl. 17.30 gæster Sebastian Klein og Bengt Holst ARKEN i en PET TALK om, hvordan vi ser på dyr. Vicky Knudsen, der bl.a. er kendt fra tv-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV2 og fra DR's populære radioprogram Vildt naturligt modererer samtalen og kommer med interessante indspark undervejs. Billetter koster 130 kr. og er inklusiv entré til museet. Billetkøb via arken.dk/kalender.

Særudstillingen Dyr i kunsten viser værker af flere end 30 internationale kunstnere, der med humor, vid og bid går i kødet på vores forhold til dyrene. Udstillingen udforsker, hvordan vi mennesker bruger, ser på, taler om og menneskeliggør dyr og kommer med mangfoldige bud på, hvordan vi forstår os selv gennem andre dyrearter. Udstillingen kan opleves på ARKEN til og med den 10. januar 2021.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?