24. juli 2021
Pigerne kan se frem til en ny kano efter de har fået 50.000 kroner fra Friluftsrådet. PR-foto
Pigerne kan se frem til en ny kano efter de har fået 50.000 kroner fra Friluftsrådet. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kano-piger får friluftspenge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kano-piger får friluftspenge
Sydkysten - 16. juli 2021 kl. 12:59
Af Søren Schaadt Larsen soeren.larsen@sn.dk

Vallensbæk: De seneste år har Vallensbæk Kano og Kajak Club arbejdet med at få piger til at sejle kano.

- Sporten har ikke rigtigt været for piger før, udstyret har været for stort og tungt. Indenfor de sidste tre til fire år er der udviklet nyt udstyr, som er bedre for pigerne, siger Lene Jensen, bestyrelsesmedlem af klubben.

Derfor vækker det glæde i klubben, at man nu får 50.000 kroner fra Friluftsrådet til en ny kano:

- Vi skal ud at købe en god båd, hvor der kan sidde fire personer i. Det glæder vi os rigtigt meget til, siger Lene Jensen, som fortæller, at klubben selv kommer til at spæde lidt til.

Lene Jensen forklarer, at pigerne har brug for noget andet udstyr, da det gængse udstyr simpelthen er for tungt:

- Det væsentligste er at få noget udstyr, som pigerne kan ro, fordi de er ikke så stærke som mænd og drenge. Udstyret til mænd er bare tungere. Udstyret til pigerne er mindre, ikke helt så bredt. Altså fysisk lidt mindre. Det passer bare til dimensionerne. Nogle af pigerne vejer jo 45-50 kg, og hvis man har en båd til en på 80 kg, kan den være svær at håndtere, siger Lene Jensen.

Kanoholdet for piger har lige nu 12 medlemmer, og det er tredje gang klubben får penge til udstyr, og det glæder Lene Jensen:

- Vi er lykkelige. Vi prøvede at søge, fordi vi har heldigvis haft succes hos andre fonde, og så fik vi et ja, siger hun.

I alt 69 lokale foreninger fra hele Danmark har fået i alt 2,4 millioner kroner i støtte fra Friluftsrådets Lokalforeningspulje. I Region Hovedstaden har 18 foreninger fået støtte på i alt 724.296 kroner.

- Vi har i år fået langt flere ansøgninger end tidligere, og det viser, at der er masser af initiativer derude. Jeg er glad for, at vi med puljen kan gøre en forskel for de mange frivillige kræfter, som brænder for at udvikle og udbrede friluftslivet til gavn for både egne medlemmer, foreningsfællesskaberne og lokalsamfund i alle egne af Danmark, siger Winni Grosbøll, direktør for Friluftsrådet i en pressemeddelelse.

Det er fjerde gang, at Friluftsrådet uddeler de såkaldte spillehalsmidler via Lokalforeningspuljen. Samlet set er der i perioden 2019-2021 uddelt 9,76 mio. kr. til i alt 251 lokale foreninger fordelt på 79 kommuner.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022