20. september 2019
Parrets kærlighed til hinanden har måttet stå sine prøver, men den er ligeså stærk i dag, som den altid har været.
gallery icon

Se billedserie

Parrets kærlighed til hinanden har måttet stå sine prøver, men den er ligeså stærk i dag, som den altid har været.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kærligheden er blomstret i modvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kærligheden er blomstret i modvind
Opdateret 22. august 2019 kl. 08:37
Sydkysten - 22. august 2019 kl. 08:30
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Her er et billede af Thomas, og her er Ole, og sådan så vi ud, da vi blev gift, siger Hans Skytte, og peger på det efterhånden ældre bryllupsfotografi, der står på en hylde i stuen.

Han viser rundt i lejligheden i Østergården i Ishøj, der siden 1972 har dannet rammen om Hans og Rita Skyttes liv sammen.

I alle rum er væggene fyldt med kunst og masser af billeder - minder de har samlet gennem snart 50 års ægteskab. Men det er ikke alle minder, der er lige gode. For historien om Hans og Ritas liv sammen og deres kærlighed til hinanden har været fyldt med bump og udfordringer, som kunne bringe de fleste ud af kurs. Men for Hans og Rita passer det gamle ordsprog om, at »Kærligheden overvinder alt« ret godt.

Både Hans og Rita er født med handicap. Hans lider af familiær eksostose, en knoglesygdom, der især har givet ham bevægelsesvanskeligheder i de seneste 15-20 år. Rita blev født med spina bifida, en sjælden misdannelse i rygsøjlen, som har gjort hendes ben delvist lammede.

Alligevel har Hans og Rita insisteret på at leve et liv som alle andre, også selv om det har haft konsekvenser.

Parret blev gift 4. oktober 1969, og få år efter blev de forældre til Thomas. Under fødslen blev Thomas klemt, og han blev født med flere handicaps - han var lammet og udviklede aldrig et sprog.

Samtidig betød fødslen, at Rita efterfølgende kunne se frem til et liv i en kørestol.

- Lægerne havde fortalt, at jeg ville ende i en kørestol, hvis jeg valgte at få børn. Men jeg har altid ønsket mig børn, og jeg ville gerne stifte familie med Hans, siger Rita Skytte.

Et par år efter fik parret endnu en søn, Ole.

- Jeg har aldrig nogensinde fortrudt mit valg. Vi har fået to dejlige børn og to børnebørn, siger Rita.

Kærlighed giver gejst

Thomas' situation betød, at han skulle bruge hjælp døgnet rundt, og familien ville selv stå for plejen og omsorgen.

- Jeg helligede mit liv til at tage mig af Thomas, vi kunne ikke drømme om at sende ham på institution, siger Hans.

Selvom familien vidste, at det var den rigtige beslutning, så var omgivelserne ikke altid enige.

- Vi oplevede en mistro og skepsis fra myndighederne, »sådan nogle som os« kunne jo ikke tage os af et handicappet barn, siger Hans Skytte.

Derfor var det for ofte en kamp med forskellige myndigheder om at få den rette hjælp og om retten til at leve det liv, som de havde valgt. Det har til tider været en lang og hård kamp.

- Det har hele vejen igennem været kærligheden til Rita og familien, der har givet mig kræfterne til at kæmpe, siger Hans.

Og i hans kamplyst så Rita også, hvor meget familien betyder for Hans.

- Der mærkede man virkelig hans kærlighed til både mig og til familien, siger hun.

Med de mange omstændigheder imod sig, kunne man frygte, at det til sidst blev for stort pres på kærligheden mellem de to. Hele tiden skulle de forholde sig til myndigheder, sønnen Thomas og ikke mindst Thomas' lillebror, Ole, der ikke måtte føle sig overset i forhold til storebroren. Men på trods af omstændighederne glemte de aldrig hinanden.

- Det var hårdt, men vi nægtede at give op, og det gør vi stadig ikke. Vi har altid haft et godt sammenhold og en forståelse for hinanden, og det er vigtigt, siger Hans.

Ramte bunden

Men forholdet skulle stå endnu en prøve, da sønnen Thomas døde i en alder af 20 år, og sendte Hans og Rita ned i et sort hul.

- Vi vidste jo godt, at det ville ske. Lægerne havde fortalt, at han ikke ville leve så længe, siger Rita Skytte.

Faktisk havde lægerne spået, at Thomas ikke ville blive ældre end 10 år gammel på grund af sine medfødte handicaps.

- De fortalte, at han kun blev så gammel, fordi vi selv havde taget os af ham, siger Hans Skytte.

- Men fordi vi havde ham hjemme og tog os af ham, var vi tæt knyttede til ham, og jeg gik helt ned, da han døde, det er jo den forkerte rækkefølge, siger han.

- Det hele ramlede bare sammen.

Stærkere kærlighed

Humoren og grinene forsvandt i den periode. Men kærligheden forsvandt aldrig, og det var kærligheden, der har holdt dem oppe.

- Kærligheden blev faktisk stærkere. Man ser jo hinandens allerværste sider i de situationer, og man får slebet de skarpeste kanter, siger Hans Skytte.

- Vores kærlighed er på en eller anden måde blomstret i modvind.

I dag er smilene og grinene tilbage, og det er især børnebørnene, to piger på 15 og 10 år, der bringer glæde i tilværelsen. Men også i tosomheden trives de i.

- Hans kan altid få mig til at grine, og jeg nyder altid hans små kærlige drillerier, siger Rita.

Og ingen af dem kan forestille sig et liv uden den anden part.

- Min værste frygt er, at der skulle ske noget med Rita. Den tanke kan jeg ikke bære, siger Hans, og kigger over på sin kone.