9. marts 2021
For mange mennesker går rundt uden mundbind i Ishøj Bycenter, hvis det står til centerledelsen. Arkivfoto: Kenn Thomsen
For mange mennesker går rundt uden mundbind i Ishøj Bycenter, hvis det står til centerledelsen. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmper med reglerne: For mange uden mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmper med reglerne: For mange uden mundbind
Sydkysten - 05. februar 2021 kl. 08:18
Af Søren Schaadt Larsen

Læsere undrer sig over, at det fortsat er muligt at købe blomster og e-cigaretter i Ishøj By Center, ligesom det er muligt at få repareret en mobiltelefon, når det kun er fødevarebutikker, der må holde åbent. Ligeledes undrer folk sig over, at relativt mange går rundt i centret uden mundbind.

Center Marketing Manager, Vibeke Lønborg, begynder med mundbindene, fordi hun her mener, at der er et reelt problem og et hul i lovgivningen:

- Vi ser en hel del, også for mange, som ikke går med mundbind. Vi, centervagterne og politiet, når de er i centret, påpeger det. Men de siger så, at de er undtaget. Mundbind er anbefalet i det offentlige rum, men ikke et krav, siger hun og forklarer, at kun centrets butikker kan stille krav til at deres kunder bærer mundbind:

- Bycentret kan ikke stille det krav. Vores centergader er udlagt som offentlig vej og sti - altså et offentligt rum, og så behøver man teknisk set ikke bære det, selv om vi selvfølgeligt råder folk til det, forklarer hun.

Vibeke Lønborg understreger, at hun naturligvis respekterer de, der af forskellige årsager ikke kan tåle at gå med mundbind:

- De er lige så velkomne som alle andre. Det kan være man skal på apoteket eller handle, og så skal man have lov til det, siger hun og sender en klar opfordring til alle andre om at iføre sig mundbind, når de befinder sig i bycentret.

- Vi mener jo, at alle skal medvirke til at stoppe spredningen af corona.

Følger loven
Vibeke Lønborg fortæller samtidig, at de butikker og virksomheder, som holder åbent i centret, overholder alle regler og retningslinjer - også blomster- og e-cigaretbutikkerne, samt mobilreparatøren, som der bliver spurgt ind til:

- Supermarkeder og apoteker må holde åbent. Men så er det sådan, at hvis andre butikker falder ind under kategorien "dagligvarer" eller "medicinsk udstyr", så må de også holde åbent. De butikker, der holder åbent i centret, falder ind under en af disse to kategorier, forklarer hun og fortæller, at politiets Covid-patrulje jævnligt er på besøg i centret for at sikre, at der ikke sker nogen lovovertrædelser.

- Blomster falder ind under fødevarer, fordi man også kan købe blomster i fødevarebutikker. Det er en snitflade, som myndighederne har lagt. Det er den vi retter os efter, forklarer hun. På Virksomhedsguiden.dk, hvor Erhvervsstyrelsen udstikker retningslinjer står der: »Fx betragtes en blomsterbutik, der primært sælger afskårne blomster, som dagligvarebutik.«. På samme måde betragtes e-cigaretter som medicinsk udstyr.

Lovlige reparationer
Forskellen på åbent og lukket kan også handle om, hvad der foregår i lokalerne, og hos mobilreparatøren Kyr, er denne balance tydelig:

- Men man kan indlevere sin mobil til reparation efter telefonisk aftale og afhente den igen, når den er klar. Men man kan og må ikke samtidig handle i butikken, siger Vibeke Lønborg, som forklarer at det samme i øvrigt gør sig gældende med reparationer af cykler og biler.

Hun erkender, at reglerne er svære at finde ud af, men understreger samtidig, at alt foregår efter reglerne.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?