Der florerer en kæde-sms blandt danske unge, som advarer mod at gå ud på gaden, fordi en ny bandekrig er brudt ud.
I beskeden står der blandt andet, at "der er blevet erklæret stor bandekrig, og der må forventes meget skyderi, pas på med at tage ud om aftenen".
Og videre står der: "Der er erklæret krig i Valby, Nørrebro, Ishøj, Vanløse og Amager. Hold dig langt væk fra de områder."
Vanvid!
— Nadeem Farooq (@nadeemfa) September 20, 2019
Min datter er blevet rædselsslagen efter have modtaget denne SMS!
Nu må den bandekrig stoppe. Nej til flere drab og tragedier. Vi må og skal kunne færdes sikkert i vores gader og stræder! #dkpol #stopbanderne pic.twitter.com/5xxbkmACld
Rigspolitiet har reageret på beskeden, og maner til besindighed. De kan ikke genkende det voldsomme billede, der bliver skitseret i sms'en, men erkender, at en ny bandekonflikt er brudt ud.
- I sms'en bliver der tegnet et særdelses voldsomt billede af situationen. Det er ikke et billede, som vi hos politiet kan genkende, skriver de på twitter og tilføjer.
- Det er korrekt, at der for tiden er en bandekonflikt mellem to grupperinger, hvilket har resulteret i enkelte hændelser i flere politikredse.
#politidk pic.twitter.com/f9dmSbCmQB
— Rigspolitiet (@Rigspoliti) September 20, 2019
Sms'en, der florerer, kommer i kølvandet på flere episoder, herunder en skudepisode i Ishøj 15. september, der endte med at koste en 22-årig mand livet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her