11. december 2017
I fredags dansede Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann jive. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
gallery icon

Se billedserie

I fredags dansede Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann jive. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Foto: Henrik Ohsten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julia Sofia om 'Vild med dans': Man skal vise nye sider af sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julia Sofia om 'Vild med dans': Man skal vise nye sider af sig selv
Sydkysten - 12. oktober 2017 kl. 10:25
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De sidste fem fredage har tv-seere over hele Danmark set med, mens 19-årige Julia Sofia Aastrup fra Karlslunde og hendes dansepartner, Frederik Nonnemann, har danset vals, jive, pasodoble og meget mere i den bedste sendetid på TV2.

Julia Sofia Aastrup er kendt fra sin Youtube-kanal, hvor hun p.t. har godt 181.000 følgere. Da hun i slutningen af foråret blev spurgt, om hun havde lyst til at deltage i 'Vild med dans' krævede det en del overvejelser.

- Jeg ville helst ikke gå glip af muligheden, men alligevel var det sindssygt grænseoverskridende bare at skulle sige ja. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg gik ind til, og jeg havde hørt fra så mange, at det er meget sværere, hårdere og mere intenst, end man tror. Alligevel havde jeg det sådan, at det ville være ærgerligt, hvis jeg sagde nej, fortæller Julia Sofia Aastrup, der til sidst valgte at sige ja til at deltage.

En ny rolle hver uge

Selvom hun er vant til at nå ud til et stort publikum med de videoer, som hun selv producerer til sin kanal, har det alligevel været en omvæltning at deltage i et tv-program som 'Vild med dans'. Den 19-årige youtuber lægger ikke skjul på, at det har været meget nyt for hende, at andre filmer og redigerer det, som i sidste ende bliver vist på skærmen.

- Det har været ekstremt mærkeligt at skulle give slip på kontrollen på den måde, fordi jeg altid har lavet alt selv. Jeg har været med helt fra ideen til en video, og til den lå på Youtube, siger Julia Sofia Aastrup, der også fortæller, at 'Vild med dans' har fået hende til at vise et andet billede af sig selv end det, som hun er kendt for.

- Uge for uge er det en ny historie, man skal fortælle. Nu danser vi rumba på fredag, og det er noget helt andet end den vals, vi dansede for et par fredage siden, eller den jive, vi dansede i fredags. Man skal være villig til at vise nye sider af sig selv, siger Julia Sofia.

Hun beskriver det som en ny rolle, som hun hver uge påtager sig. Det handler ikke blot om at lære nogle trin udenad, men også om at leve sig mere ind i dansen.

Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann danser næste gang i morgen, fredag den 13. oktober, hvor det gælder en rumba.

Læs hele historien i Sydkysten, Solrød Avis og DAGBLADET Roskilde torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk