6. marts 2021
Jørgen Jørgensen på 81 fik det første af sine to stik tirsdag i Vallensbæk Idrætscenter. Pressefoto
Jørgen Jørgensen på 81 fik det første af sine to stik tirsdag i Vallensbæk Idrætscenter. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jørgen fik sit »myggestik«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen fik sit »myggestik«

Tirsdag var der corona-vacciner til de Vallensbæk-borgere over 65 år, der både modtager praktisk hjælp og personlig pleje. Jørgen Jørgensen på 81 var en af dem.

Sydkysten - 17. februar 2021 kl. 18:44

Vallensbæk: - Det var ligesom en tur i skoven, siger 81-årige Jørgen Jørgensen fra Vallensbæk efter at have fået sit første vaccinationsstik tirsdag i kommunens idrætscenter.

»Altså som at blive stukket af en myg ude i skoven«, griner han skælmsk, mens han bliver hjulpet over i venteområdet.

Kommunens pleje- og omsorgschef Susanne Ormstrup kommer med en kop kaffe og et marcipanbrød til Jørgen, som skal vente det obligatoriske kvarter - så er man sikker på, at der ikke har været en allergisk reaktion.

- Der står 16.12 på sedlen. Så skal jeg sidde her til kl. 16.27, lyder det fra Jørgen. Både humoren og regnefærdighederne er helt intakte.

Susanne Ormstrup fortæller, at vaccinationerne er gået godt.

- Vi vaccinerer omkring 70 borgere i dag. Folk er glade, og det fungerer godt med kommunens hjælpere, der ledsager borgerne, siger hun.

En kop kaffe senere er taxaen klar til Jørgen og hans ledsager.

- Så ses vi jo igen om tre uger til det næste stik, siger Susanne og vinker.

Næste gruppe, der tilbydes en vaccination, er borgere på 85 og derover. Når Vallensbæk Kommune får tildelt vaccinationerne, vil borgerne få besked i e-Boks, så man kan bestille tid. Er man fritaget for elektronisk post, får man et brev med posten.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?