7. december 2019
Borgmester Henrik Ramsussen (K) var med til at klippe snoren, da Takeda rykkede ind i Delta Park. PR-foto
Borgmester Henrik Ramsussen (K) var med til at klippe snoren, da Takeda rykkede ind i Delta Park. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Japansk medicinalgigant rykker ind i Delta Park

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japansk medicinalgigant rykker ind i Delta Park
Sydkysten - 28. november 2019 kl. 17:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er stolte af at kunne byde Takeda velkommen til Vallensbæk. Vi glæder os til at kunne samarbejde med jeres virksomhed. I Vallensbæk går vi meget op i at styrke samarbejdet mellem skolerne og virksomhederne, hvor placeres som bedst i landet i DI's nye undersøgelse, der også konkluderer, at Vallensbæk har det bedste erhvervsklima på Sjælland.

Sådan sagde borgmester Henrik Rasmussen i sin tale, da han bød velkommen til den japanske medicinalgigant, der producerer receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin.

Takeda har flyttet 120 medarbejdere ind i kontorerne i Vallensbæk. Derudover har de 75 produktionsmedarbejdere i Hobro, hvor de blandt andet producerer Pamol. Netop videnstunge virksomheder som Takeda er nogle af dem, som Vallensbæk satser på at tiltrække endnu flere af i sin erhvervsstrategi.

Den japanske ambassadør, Mr. Manabu Miyagawa, glædede sig over, at en japansk virksomhed har bosat sig i Danmark. Det japansk-danske partnerskab er allerede stærkt, fremhævede ambassadøren og refererede til båndet mellem det danske kongehus og japanske kejserdømme og de to store sportsbegivenheder, der finder sted i Japan i det næste halve år med dansk deltagelse - VM i kvindehåndbold og OL.

Udover ambassadøren og borgmesteren, var der også taler fra Ingeborg Borgheim, direktør for Takeda Nordic, og Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen.