30. marts 2020
Foto: Kenn Thomsen
I Brohuset, som er Ishøjs helt store byggeri i disse år, åbner lægehuset. Det skal vi selvfølgeligt se og snakke med folk om
Foto: Kenn Thomsen I Brohuset, som er Ishøjs helt store byggeri i disse år, åbner lægehuset. Det skal vi selvfølgeligt se og snakke med folk om
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj gør status på uge et i coronakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj gør status på uge et i coronakrisen
Sydkysten - 22. marts 2020 kl. 13:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj: Selvom statsminister Mettte Frederiksen beordrede nedlukning af det offentlige Danmark fra 13. til 27. marts, så er der ikke tale om en fuldstændig nedlukning af Ishøj Kommune.

Sådan lyder det fra borgmester Ole Bjørstorp i en pressemeddelelse.

- Formålet med nedlukningen er, at vi skal holde afstand til hinanden - både kommunens medarbejdere og borgere - så færre bliver smittet, og så antallet af alvorligt syge smittede udvikler sig i et tempo, hvor hospitalerne kan følge med. Vi leverer derfor fortsat service de steder, hvor vi kan gøre det samtidig med, at vi passer på hinanden ved at holde afstand, eller hvor menneskers liv afhænger af det. Og vores ledere og medarbejdere gør et kæmpe stykke arbejde for at få det hele til at fungere for vores borgere, siger Ole Bjørstorp.

Ishøj Kommune har den seneste uge lukket ned for alle de områder, der er afhængige af, at mennesker kan mødes fysisk, og som ikke er kritiske - det vil fx sige skoler, daginstitutioner og kultur- og fritidstilbud. Alle de tilbud kommunen har, hvor det ikke er strengt nødvendigt med den direkte kontakt mellem medarbejder og borger kører videre med betjening over mail eller tlf. Alle medarbejdere, der kan løse deres opgaver hjemmefra, arbejder hjemme.

Det fortæller Ishøjs kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.

Overblik over tiltag
  • Daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud er lukket. Kommunen har etableret nødpasning. Lærerne arbejder fortsat, da skolerne har ansvaret for at levere materiale, så eleverne kan lave lektier derhjemme.
  • Kritiske funktioner holdes i gang på ældre-, social- og sundhedsområdet. Det gælder fx plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Området er i gang med at omstille sig til, at flere borgere skal tages hjem fra sygehusene i takt med, at flere bliver syge.
  • Plejecentrene Kærbo og Torsbo lukket for besøg 17. – 27. marts. Ishøj Kommune opfordrer til, at du tager telefonisk kontakt til dine pårørende. Alternativt kan du sende en hilsen gennem den konstituerede leder, sende en buket blomster eller en elektronisk hilsen via e-mail.
  • I helt særlige tilfælde vil det være muligt for pårørende at besøge en beboer på Kærbo eller Torsbo.
  • Rådgivning til børnefamilier om hverdagsudfordringer. Tilbuddet er til børnefamilier, der ønsker råd til at tackle hverdagen under corona-epidemien. Skriv en mail til cbf@ishoj.dk med ’Psykologisk rådgivning’ i emnefeltet og din mail eller tlf. nummer i mailen.
  • Borgerservice udvider telefonbetjeningen
  • Borgerservice holder lukket for personligt fremmøde, men du kan fortsat ringe og skrive.
  • Du kan ringe direkte til medarbejderne på:
  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse og Nem-ID: Tlf. 4357 7293
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Råd & Vejledning: Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

- Vi har i kommunens krisestab arbejdet benhårdt den sidste uges tid på at implementere regeringens tiltag på det kommunale område, der skal bidrage til at dæmme op for coronavirussen. Det har vi gjort i tæt samarbejde med resten af kommunens ledere og medarbejdere.

Vi har arbejdet på at finde løsninger, så vi kan holde de kritiske områder som ældreplejen i gang, og så vi stadig kan levere en service til borgerne på alle de områder, der ikke er kritiske, og hvor borgerbetjeningen ikke afhænger af, at man mødes ansigt til ansigt," siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen, der er optimistisk trods en vanskelig situation.

- Vi er utroligt glade og taknemmelige for det gåpåmod, den opbakning og forståelse, vi har mødt hos både medarbejdere og borgere indtil videre, siger kommunaldirektøren.