20. oktober 2019
Det kan være svært at finde en parkeringsplads i Ishøj. Arkivfoto: Rita Vestergaard
Det kan være svært at finde en parkeringsplads i Ishøj. Arkivfoto: Rita Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj er presset på parkeringspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj er presset på parkeringspladser
Sydkysten - 09. oktober 2019 kl. 14:47
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj mangler parkeringspladser. En analyse, som byrådet har fået foretaget, viser nemlig, at antallet af biler stiger, og at der er udstedt flere parkeringstilladelser, end der faktisk er pladser.

Formanden for Teknik- og Bygningsudvalget, Poul Rikardt Jørgensen (DF), forklarer, at antallet af biler i kommunen er stort, samt at flere husholdninger har brug for op mod tre parkeringspladser:

- Problemet er blandt andet så stort, fordi at man i nogle hustande har en bil nummer to, men kører hjem i firmabil, så man i virkeligheden har tre biler stående, siger Poul Rikardt Jørgensen.

Formanden forventer, at problemet vokser i fremtiden. Blandt andet fordi flere køber bil, men også fordi flere pendlere i fremtiden vil parkere bilen i Ishøj, inden de fortsætter videre:

- Når letbanen åbner vil vi få flere pendlere til sydfra, som vil efterspørge nogle pladser til deres biler, forklarer han.

Analysen, som byrådet har fået foretaget, omhandler otte zoner i området mellem Ishøj Parkvej, Ishøj Strandvej og ud omkring Gilbroskolen, viser, at der specielt ved de større boligområder er mangel på parkeringspladser og at beboerne derfor parkerer bilen andre steder.

Men analysen omfatter ikke hele kommunen, og derfor vil byrådet nu analysere parkeringskapaciteten i resten af kommunen - både for at se, om der er problemer, kapacitet, og for at finde ud af, hvor man kan stille flere biler:

- Det er en stor undersøgelse, vi sætter i gang nu. Vi skal gerne kunne anvise nogle flere områder, hvor vi kan få flere p-pladser. Problemet er så stort. Boligselskabet AAB Afdeling 55 har på eget initiativ sat gang i at oprette flere p-plader. Nu går vi ud i det offentlige regi, og vi skal finde nogle bedre muligheder til bil, siger Poul Rikardt Jørgensen.

Den første analyse har kostet 150.000 og byrådet regner med, at den kommende analyse vil holde sig indenfor den fastsatte beløbsramme på 350.000 kroner.