26. april 2019
Landstræner Thomas Kiel Larson fra Solrød har haft stor betydning for fremgangen i dansk golf. Foto: Dansk Golf Union
Landstræner Thomas Kiel Larson fra Solrød har haft stor betydning for fremgangen i dansk golf. Foto: Dansk Golf Union
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætspriser gik forbi Køge Bugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætspriser gik forbi Køge Bugt
Sydkysten - 07. januar 2019 kl. 12:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre fra Lokalavisen Sydkystens område var nomineret til en pris ved det store show 'Sport 2018' lørdag i Herning, men det lykkedes ikke for nogen af dem at vinde en af de mange priser.

To af de nominerede fra Sydkystens område var endog i direkte konkurrence med hinanden om den samme pris.

Det var den dygtige svømmer Emilie Beckmann, der har boet i Tune og stiller op for startfællesskabet GTI, og karateudøveren Katrine Lionett Pedersen fra Ishøj.

De var begge nomineret til Bestsellers Olympiske Håb - en pris, som tilfalder en ung, lovende atlet med olympiske drømme og en positiv indstilling, og som har vist et stort potentiale inden for en sport.

21-årige Emilie Beckmann fik sit internationale gennembrud i 2017, da hun vandt fire medaljer ved EM i svømning. Hun er nu en stærk kandidat til at repræsentere Danmark ved OL i Tokyo i 2020. 22-årige Katrine Pedersen blev for to år siden blev den første dansker i en VM-finale i karate, og i 2018 formåede hun at toppe verdensranglisten. Begge måtte dog se prisen gå til den blot 15-årige tennisspiller Clara Tauson, der er et talent ud over det sædvanlige. Som 13-årig blev hun den yngste vinder af seniorernes danmarksmesterskab nogensinde. Hun har også vundet ungdoms-OL, og i 2018 kravlede hun helt op som nummer tre på verdensranglisten for juniorer.

Sydkyst-området havde dog endnu et skud i bøssen, idet Thomas Kiel Larsson fra Solrød var nomineret til Team Danmark og Salling Groups Talentpris, som går til en landstræner, en sportschef, en ildsjæl i en forening eller i en kommune eller en anden, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for talentarbejdet i dansk idræt.

Han har skabt en vinderkultur i dansk golf, og han forstår at indgå individuelle kompromiser, uden det går ud over fælles mål, hed det i nomineringen.

- 2018 har resultatmæssigt været det bedste år i Dansk Golf Unions historie, og som landstræner bidrager Thomas i højeste grad til den performance- og udviklingskultur, der er på landsholdene og blandt de danske professionelle spillere. Thomas er en vigtig kraft i udviklingen af landstrænerteamet samt de klubtrænere, der har spillere på landsholdene. I 2018 har han derudover blandt andet taget initiativ til en netværksgruppe for trænere og været tovholder på det første netværksmøde, hed det i nomineringen.

Thomas Kiel Larsson er samtidig via Solrød-selskabet TKL Coaching medejer af Greve Golf Aps, hvor han også er bestyrelsesmedlem. Talentprisen tilfaldt dog Jan Christiansen fra Dansk Sejlunion.

jh