23. oktober 2019
Siddende hockey var blandt aktiviteterne på idrætsdagen. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Siddende hockey var blandt aktiviteterne på idrætsdagen. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætsdag for Pilehavehus og Løkkekrogen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætsdag for Pilehavehus og Løkkekrogen
Sydkysten - 26. september 2019 kl. 08:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ældre borgere fra Pilehavehus og yngre beboere fra bofællesskabet i Løkkekrogen har været samlet for at bevæge sig i hinandens selskab til en fælles idrætsdag.

Solen skinnede på beboerne fra både Pilehavehus og Løkkekrogen, der havde samlet sig om havebordene ved petanquebanen på Pilehavehus. Alle var forventningsfulde og klar til dagens idrætsdag, hvor de blandt andet skulle dyste i siddende hockey.

- Jeg skal være på vinderholdet, lød det fra Christina Løfqvist afdelingsleder i hjemmeplejen.

Til det svarede beboeren Henry Killian:

- Det kan du ikke, for der skal også være plads til mig, lød det kækt. Han bor på Pilehavehus med sin kone, og var derfor med til idrætsdagen.

Navnelege og friske kommentarer

Opvarmningen til efterårets idrætsdag for Pilehavehus og Løkkekrogen foregik om havebordene. Siddende kastede beboere og personale ærteposerne mellem hinanden og fortalte, hvad de hedder, når de greb posen. Både ærteposer og friske kommentarer fløj gennem den varme efterårsluft, mens legen var i gang.

Du behøver ikke bo på hverken Pilehavehus eller Løkkekrogen for at vide, at både beboere, SOSU-medarbejdere og pædagoger kender hinanden og deres borgere særdeles godt. Med ærteposelegen kom de til at kende hinanden endnu bedre på tværs af institutionerne.

- Alting er sjovt i dag. Jeg er veltrænet i hockey, for jeg spiller hockey på mit arbejde, fortalte Casper Jørgensen, som bor på Løkkekrogen.

Hockey og guitar
Efter opvarmningen, som både bestod af kast med ærteposer og bolde og boogie-woogie spillet på guitar af Casper, gik hockeykampen i gang.

For Per Nielsen Alstrup afdelingsleder i bofællesskabet handler det om at skabe værdi for borgerne gennem glæde, nye bekendtskaber og bevægelse.

- Der er en værdi i idrætsdagen, som ikke kan måles og vejes, siger han.

At være sammen om en idrætsdag skaber både glæde for beboerne, medarbejderne og de pårørende. Liff Hansen, der er mor til og værge for en beboer fra Løkkekrogen, satte pris på de relationer, de skabte til idrætsdagen på tværs mellem de nærtliggende institutioner i Nord - herunder Pilehavehus og Løkkekrogen.

Willi Thøgersen, der har boet i Pilehavehus igennem længere tid, kender de fleste andre beboere. Derfor sætter han også stor pris på, at de i fællesskab med Løkkekrogen og deres beboere kan holde en fælles idrætsdag.

- Det er dejligt at holde idrætsdag sammen med beboerne fra Løkkekrogen. De er friske glade og søde, lød det fra Willi.

Dagen sluttede med præmier til alle, fælles sang, igen akkompagneret af Casper på guitar, og derefter en frokost i cafeen på Pilehavehus.