21. juli 2018
Byrådet har ambitioner om at gøre Hundige Øst til et attraktiv sted at bo og leve. Pressefoto
Byrådet har ambitioner om at gøre Hundige Øst til et attraktiv sted at bo og leve. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan skal Greves nye bydel være?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan skal Greves nye bydel være?
Sydkysten - 18. april 2018 kl. 14:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greves sidste store ubebyggede område skal nu udvikles, så der bliver plads til voksne og børn, par og enlige. Byrådet har ambitioner om at gøre Hundige Øst til et attraktiv sted at bo og leve, og man vil gerne have borgernes hjælp, oplyser Greve Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye bydel skal byde på forskellige bygninger med forskellige slags boliger og i forskellige højder. Der skal også være grønne områder, plads til leg og steder, hvor det er naturligt at mødes.

Derfor inviterer politikerne i Plan- og Udviklingsudvalget nu borgerne til at gå en tur i området og udveksle ideer og holdninger.

- Vi synes, det er vigtigt, at vi starter processen med at spørge vores borgere om input til området. Deres idéer og tanker er nemlig afgørende for, at vi kan udvikle området til glæde og gavn for hele byen, siger udvalgsformand Marc Genning i pressemeddelelsen.

Samtalerne kommer til at foregå som en byvandring, hvor borgere, politikere og arkitekter mødes i Portalen og derefter går tur sammen i området. De skal blandt andet se på en del af P-pladsen, området omkring plejecentret Strandcentret og ned langs åen mod Hundige Camping og Strandvejen.

- Det her er sidste sted i Greve Kommune, hvor vi faktisk kan udvikle i stor stil. Så jeg håber på at få mange gode ideer til, hvordan Hundige Øst bliver et virkelig attraktivt kvarter, siger Marc Genning.

Turen foregår den 3. maj 2018 klokken 17.00 til 19.00, og mødestedet er Portalen.

Tilmelding: Skriv en e-mail til plan@greve.dk

Hvis man ikke kan komme på dagen, kan man deltage i en borgerhøring på kommunens Facebook-side i løbet af foråret, oplyser kommunen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk