17. maj 2021
Mette Sørensen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, koblede trafikstøjen sammen med de helbredsmæssige konsekvenser. Det belyste, at der er et problem, som mange danskere er plaget af i deres hverdag.
gallery icon

Se billedserie

Mette Sørensen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, koblede trafikstøjen sammen med de helbredsmæssige konsekvenser. Det belyste, at der er et problem, som mange danskere er plaget af i deres hverdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvordan bliver trafikstøj stoppet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan bliver trafikstøj stoppet?
Sydkysten - 20. maj 2016 kl. 08:29
Af Janus Spøhr

Farlige sygdomme, der kan have dødelig udgang, store gener for hus- og lejlighedsejere samt omkostninger i milliardklassen for samfundet. Læg dertil, at der bliver brugt milliarder af kroner hvert år på udbygning af de trafikale anlæg, som øger problemerne. Så har du det miks af udfordringer, som samfundet står med i forbindelse med trafikstøj.

Der var derfor nok at tale om, da Fællessalen på Christiansborg onsdag lagde gulv til konferencen 'Trafikstøj: En overset samfundsudfordring', som blandt andet samlede indflydelsesrige politikere, eksperter og borgere, der er generet af trafikstøj.

- Der er grund til at tage problemet alvorligt. Vi taler om, at 300.000 borgere alene i hovedstadsområdet er påvirket af trafikstøj. Det er et alvorligt problem, som der kan gøres noget ved, hvis der er politisk vilje. Det handler ikke om en naiv drøm om at leve i landlig idyl, det handler om, at København er en international metropol, hvor 600 får et slagtilfælde og 500 dør på grund af trafikstøj. Vi skal have skabt et miljø, hvor man kan leve og færdes, uden at man bliver syg af støj. Der er en grund til, at WHO peger på støj som det andetstørste miljøproblem i verden. Borgere, erhvervslivet og miljøet betaler en alt for høj pris for de her støjproblemer. Christiansborg skal ind i kampen, og trafikstøj skal bekæmpes, indledte regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), til store klapsalver.

Hun pegede på, at der skal større fokus på de samfundsmæssige konsekvenser og personlige konsekvenshistorier for at få politikerne i Folketinget til at indse, hvor stort omfanget af problemet er.

Alvorlig sygdom

Sidder man og tror, at trafikstøj blot er en irriterende gene for villaejere, der får forstyrret roen, kan man godt ændre den opfattelse. Trafikstøj kan gøre mennesker alvorligt syge. Det var budskabet fra Mette Sørensen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og blandt verdens førende eksperter i koblingen mellem trafikstøj og sygdomme.

Hun er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, der er støttet med 10 millioner kroner af European Research Council.

Trafikstøj kan stresse og give dårlig nattesøvn. Det kan sætte gang i en dominoeffekt, der blandt andet kan betyde høj puls, højt blodtryk og sammentrækningen af blodkarrene. I værste tilfælde kan det føre til slagtilfælde, der ender med at koste livet. Når trafikstøj stiger med 10 decibel, stiger risikoen for en blodprop i hjertet med seks procent. Samtidig giver samme stigning 11 procents større risiko for både diabetes og slagtilfælde, forklarede hun. Samtidig tyder noget forskning på, at risikoen for at få bryst- eller lymfekræft kan være stigende, hvis man udsættes for støjgener.

Allan Jensen, der er afdelingsleder i Rambøll, forklarede i sit oplæg, at hastigheden på vejene og antallet af køretøjer betyder noget for, hvor meget trafikstøj der er. Er der en støjbelastning i ens bolig på 58 decibel, er man ramt.

Selv om 41 procent af de støjramte borgere i Danmark bor i hovedstadsområdet, er det ikke kun et københavnerproblem, fastslog han.

- Problemet er selvfølgelig størst i og omkring de største byer, men det er noget, mange danskere i hele landet er plaget af. 1,4 millioner danskere er udsat for støjbelastning alene fra biler, sagde Allan Jensen.

Han forklarede, at staten i årene fra 2010 til 2014 brugte 40 millioner kroner årligt på støjbekæmpelse, mens der bliver brugt cirka 15 milliarder kroner på at udbygge den offentlige trafik, der i høj grad er årsag til støjgenerne.

Omkostningerne ved trafikstøjens gener ligger på mellem to og 13 milliarder kroner, fordi folk bliver syge, påpegede afdelingslederen. Samtidig forklarede han, at EU-landene i gennemsnit bruger 0,4 procent af bruttonationalproduktet på støjbekæmpelse, mens det tal er 0,1 procent i Danmark.

Gode tyske erfaringer

I Spaniens hovedstad, Madrid, bliver der lavet støjsyn af de offentlige transportsmidler, mens de i Tyskland også kæmper med støjgener fra trafikken. Her er der fastsat nogle hastighedsbegrænsninger, som staten er blevet pålagt af følge, efter at nogle borgere fik medhold i retten i, at generne var for store.

Det betyder, at man i Berlin nogle steder har sat hastighedsgrænsen ved 30 kilometer i timen, mens der nogle steder højst må køres 80 km/t om natten på motorvejen. Det har givet mindre trafikstøj, forklarede Michael Jäckers-Cüppers, der er diplomingeniør ved German Acoustical Society.

Vred borger

Blandt politikere, virksomheder og interesseorganisationer sad Kirsten Erlendsson, der er tovholder for Ejerlauget Rendsagerparken. Hun repræsenterer 16 grundejerforeninger i Vallensbæk og har i to et halvt år kæmpet for at råbe politikerne på Christiansborg op. Hun er frustreret over, at trafikstøj fylder i hverdagen.

- Jeg er her, fordi jeg er vred. Der bliver overhovedet ikke tænkt på os, der bor omkring anlæggene, selv om vi også er med til at betale for dem via skatten. Vi føler ikke, at vi bliver hørt. Vi har ikke noget imod tog eller trafik, men kunne de for fanden ikke sørge for, at det ikke ødelægger vores nattesøvn, sagde hun og uddybede:

- Hver gang politikerne kommer ud til os, siger de, at de er overrasket over, at det larmer så meget. Så siger vi, at vi ikke bare er sådan nogle forkælede borgere, der bekymrer sig om huspriserne. Det kan ikke være rigtigt, at man skal sidde med høreværn på for at sidde i sin have, som det er tilfældet med én. Han har investeret 250.000 kroner i støjdæmpende vinduer, fordi man ikke kan få del af pengene til støjdæmpende foranstaltninger, når man bor i villa. De mennesker, der købte hus i området for 30 år siden, har fået en femsporet motorvej og en jernbane, som støjer.

Kirsten Erlendsson pegede på eksemplet fra Berlin som et tiltag til, hvordan man kan nedsætte støjgenerne i Vallensbæk og omegn.

- Indlægget fra Berlin med at sætte hastighedsgrænserne ned kan jeg bruge til noget. Samtidig skal vi undersøge, om vi kan gøre som borgerne gjorde der ved at få pålagt, at man skal sætte hastigheden ned. Når man har elektroniske fartskiver, er mulighederne der, så bør man sætte hastighedsgrænsen ned til 80 km/t efter klokken 22. På den måde skærer man i støjen. Det koster ikke ret meget i forhold til den pris det er at få slagtilfælde og sygdomme, sagde hun og uddybede:

- Jeg bliver ved med at kæmpe, selv hvis jeg så skal sidde på motorvejsbroen med et flag, hvor der står 'sæt farten ned', lød det fra Vallensbæk-borgeren.

Politisk uenighed

Blandt politikerne var der generel enighed om, at støjgener er et problem, der skal have større fokus. Hvordan man afhjælper problemet, er der dog ikke noget entydigt svar på.

Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K), pegede på, at erfaringerne med hastighedsnedsættelser om natten kan være en del af løsningen.

Det afviste hans partikollega Rasmus Jarlov, der er trafikordfører, med henvisning til, at motorvejen er lavet for at komme hurtigt frem.

Det provokerede borgmesteren og et andet byrådsmedlem, Marianne Friis-Mikkelsen (K), så meget, at sidstnævnte tog ordet og sagde, at hun var vred. Også Henrik Rasmussen reagerede på Jarlovs udmelding.

- Der må jeg bare sige, at jeg er uenig. Det kan være, at jeg skal blive trafikordfører, lød det fra borgmesteren.

Han blev bakket op af en repræsentant fra Rådet for Sikker Trafik.

- Vil I i Folketinget ikke overveje, om folks liv er vigtigere end at komme nogle minutter hurtigere frem, sagde han.

Socialdemokraten Özkan Kocan, der er medlem regionsrådsmedlem i hovedstaden, pegede på, at hospitaler kan være videnscentre for trafikstøj, og at man kan indføre gratis offentlig transport om natten for at nedbringe trafikstøjen, andre pegede på støjabsorberende autoværn, mens en tilhører pegede på, at man kan sætte afgifter på de dæk, der larmer mest.

Rasmus Jarlov pegede på støjreducerende asfalt som en mulighed og lovede samtidig at kæmpe for at få afsat flere penge til støjreducering - et statement, som Morten Bødskov, folketingsmedlem for Socialdemokraterne, bakkede op om.

- Det er en prioriteringskamp blandt ordførerne, sagde han og blev suppleret af Rasmus Jarlov.

- Det er vigtigt, at midlerne bliver afsat til der, hvor behovet er størst. Det vil være klogt, hvis der bliver lavet nogle objektivt nedsatte grænseværdier, så ordførerne ikke bare kæmper for det område, hvor de er valgt.

Mads Fuglede, folketingskandidat for Venstre, mener, at borgere skal have flere rettigheder for at undgå trafikstøj, mens Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti vil have de menneskelige konsekvenser højere op på den politiske dagsorden.

- Der er ingen grænser for, hvor mange penge vi bruger på miljøområdet, men faktum er, at flere dør af trafikstøj end miljøgener, sagde han.

I løbet af den lange debat pegede flere på, at udgifterne ved at støjsikre tjener sig selv ind ved færre hospitalsindlæggelser og færre sygedage.

Henrik Rasmussen lukkede debatten ned.

- Kommunerne skal have flere penge til støjsikring, for ellers tager vi pengene fra de varme hænder. Vi har muligheder for at vende problemet til noget positivt for erhvervslivet. Vi kan bruges som forsøgscenter for at afprøve forskellige løsninger, så Danmark kan blive en firstmover på støjområdet og skabe bedre miljø og vækst til gavn for hele landet, lød det fra Valllensbæks borgmester.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?