15. oktober 2019
Ledigheden i de to sydkyst-kommuner Ishøj og Vallensbæk er rekordlav. Arkivfoto
Ledigheden i de to sydkyst-kommuner Ishøj og Vallensbæk er rekordlav. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk lav ledighed i Ishøj og Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk lav ledighed i Ishøj og Vallensbæk

Der har været et markant fald i antallet af ledige borgere i Ishøj og Vallensbæk, og det glæder borgmesteren i Vallensbæk, Henrik Rasmussen.

Sydkysten - 06. oktober 2019 kl. 18:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sydkysten: Ledige borgere i Vallensbæk og Ishøj bliver serviceret af jobcentret i Vallensbæk, og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser et stort fald i ledigheden i juli måned for begge kommuner.

Ledighedsprocenten i Vallensbæk er 2,8 procent, og det er 0,8 procent lavere end i januar og er historisk lavt. I samme periode er Ishøjs ledighed faldet fra 6,3 procent til 4,8 procent.

Borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen (K) siger:

- Job og uddannelse er den mest lige vej til god livskvalitet. De flotte tal for beskæftigelsen viser, at Vallensbæks skarpe fokus på vækst og et tæt samarbejde med virksomhederne bærer frugt for dem, som det handler om, nemlig borgerne. Resultaterne skyldes i høj grad også borgernes egen vilje til at være selvforsørgende, hjulpet af en toptunet beskæftigelsesindsats. Jeg glæder mig over resultaterne, som inspirerer til at fortsætte indsatsen, siger han.

Vallensbæk har modtaget anerkendelse fra flere sider for sin erhvervsindsats. Blandt har Dansk Industri kåret kommunen til den med det bedste erhvervsklima på Sjælland, og det kan aflæses i ledighedstallene.

Det samlede antal Vallensbæk-borgere på forsørgelse er faldet med mere end 400 personer fra januar til august. Modtagere af ordinære dagpenge og sygedagpenge nærmer sig et fald på næsten en tredjedel.

Lederen af beskæftigelsesindsatsen i Vallensbæk, René S. Mikkelsen er tilfreds med tendensen:

- I jobcentret samarbejder vi målrettet med de ledige, en håndholdt indsats og tæt opfølgning sikrer, at alle, der henvender sig, får en plan for job og uddannelse. Vi satser på at vende flest mulige ressourcestærke ledige i døren, så de hurtigt kommer ud af ledighed igen. De borgere, der skal have bistand til at finde deres plads på arbejdsmarkedet, får den hjælp, de har brug for. De opmuntrende resultater er også et skulderklap til det lokale erhvervsliv, der tager et stort medansvar.

Den 12. november er virksomhederne i Vallensbæk invitereret af kommunen til Virksomhedernes Dag, hvor vigtige temaer er, hvordan væksten og beskæftigelsen styrkes.