25. maj 2019
Kan du hjælpe politiet med at finde frem til dem, der kører ulovligt på knallert på Greves stisystemer?
Kan du hjælpe politiet med at finde frem til dem, der kører ulovligt på knallert på Greves stisystemer?
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hensynsløs knallertkørsel ved børnehave: Kan du hjælpe politiet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hensynsløs knallertkørsel ved børnehave: Kan du hjælpe politiet?
Opdateret 10. maj 2019 kl. 12:41
Sydkysten - 10. maj 2019 kl. 12:27
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag ved 12.30-tiden fik politiet den første henvendelse om fire unge, der på fire knallerter kørte hensynsløst i området omkring Nældebjergvej og tilhørende stier i nærheden af en børnehave, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten. Politiet kørte til området for at lede efter de fire knallertkørere.

arrow Læs også: Ulovlig knallertkørsel: Politiet rykkede ud fire gange

Kort efter fik politiet en ny henvendelse om hensynsløs kørsel i området ved Lundehusene, Havehusene og Bøgehegnet. Her kørte tre orange motocrossmaskiner hensynsløst rundt, og kl. ca. 13 var to dansk udseende og en sydlandsk udseende unge, som politiets beskrivelse lyder, nået til Grønlykkeparken med deres hensynsløse kørsel på køretøjerne i området. Politiet ledte efter både køretøjerne og de unge frem til kl. ca. 14.15, men fandt hverken førerne eller køretøjerne i området.

- Ingen er således blevet stillet til ansvar for den foretagne kørsel, skriver politiet videre.

I den seneste tid har der været flere episoder, hvor folk har kørt rundt på knallerter eller ATV'er på stisystemerne i Greve, uden at det er lykkedes politiet at finde frem til gerningsmændene. Derfor beder politiet igen om hjælp - ikke bare, mens kørslen foregår, men også hvis man ser en knallert eller ATV, der står mistænkeligt parkeret.

- Vi vil gerne have beboernes hjælp, hvis knallerten for eksempel står i et kælderrum eller op ad et plankeværk, der ikke er offentligt tilgængeligt, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger om de unge eller deres køretøjer.