3. juni 2020
Områderne langs St. Vejle Å er bedre sikret mod oversvømmelser ved ekstremregn på grund af nødpumpen, som blev indviet i 2017. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Områderne langs St. Vejle Å er bedre sikret mod oversvømmelser ved ekstremregn på grund af nødpumpen, som blev indviet i 2017. PR-foto
Foto: Nicky Persson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grøn Succes: Årets rekordregn skylles ud i havet af nødpumpe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøn Succes: Årets rekordregn skylles ud i havet af nødpumpe
Opdateret 14. marts 2020 kl. 19:24
Sydkysten - 14. marts 2020 kl. 19:03
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Luk øjnene og tænk på, hvordan vejret har været i år. ...og i december. Og november. Vådt! Mange marker står fortsat under vand, og nedbørsrekorderne falder på stribe.

Regnmængderne har givet problemer mange steder i Danmark, ikke mindst fordi vandstanden i de omkringliggende farvande har været høje, og vandet derfor ikke ad sig selv kunne løbe ud i havet.

Det kunne også have været situationen i Store Vejleå og Køge Bugt i år, men fordi man i 2017 kunne indvie nødpumpestationen ved Ishøj Havn, har der været styr på de store vandmængder. Pumpestationen har nemlig gjort det muligt at pumpe de store vandmængder ud i Køge Bugt selv om vandstanden i bugten har været højere end i å-systemet - en mulighed man ikke havde tidligere.

- Dengang ville vi ikke have sovet så godt om natten, hvis vi havde fået lige så meget nedbør, som vi har fået i år.

Sådan lyder det fra Henrik M. Lemeé, der er spildevandsingeniør hos Ishøj Forsyning.

Klimaforandringer giver massiv regn

Klimaforskere og meteorologer peger på, at udviklingen i vejret hører til klimaforandringerne. Vi skal med andre ord vænne os til store nedbørsmængder og våde marker og enge, og derfor ville kommunens teknikere og politikere hurtigt få mange søvnløse nætter, hvis ikke klimasikringen var blevet sat i værk.

Hvis man ikke ved hjælp af inddæmninger, diger og pumper fører vandet væk, risikerer man at det løber ind i folks haver, kældre, indkørsler og steder, der er værre. Da man byggede pumpestationen udarbejdede man en plan for, hvordan man sikrer at store mængder vand kan opbevares i landskabet, og samtidig ledes væk ved hjælp af Store Vejleå, så det ikke skaber problemer på vejen fra Taastrup gennem Albertslund og Brøndby til Vallensbæk og Ishøj.

- Med pumpestationen er der sket en væsentlig forbedring. Der er kommet mere styr på vandstanden. Med de regnmængder, som vi har fået, ville stierne og haverne været oversvømmede. Situationen ville uden nødpumpen have været markant anderledes, end den er nu. Det er helt sikkert. Ved hjælp af diger og pumpesystemerne styrer vi vandet sikkert uden om vores bebyggede områder, siger Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen.

2011 var slem - 2020 er værre

Det nikker Henrik M. Lemée genkendende til:

- Vi havde en hændelse i 2011 - som var rigtigt slem. Vi udnyttede Vallensbæk Sø (vandskisøen) til det maksimale - helt op til randen. Stier var oversvømmede. Vi brugte Tranegilde Mose, som vi oversvømmede, her kunne vi opbevare næsten en million kubikmeter vand. Vi klarede os med nød og næppe dengang. Der var mange huse, der var i fare. Jeg ville sige, at fordi vi ikke havde nødpumpestationen dengang, sov vi ikke så godt om natten, forklarer han og understreger, at der dengang ikke kom så meget nedbør, som der er i år.

Nødpumpestationen kan pumpe 2000 liter vand ud i Køge Bugt hvert sekund, og det bliver simpelthen pumpet op over diget. Det betyder, at man løbende kan komme af med vandet i stedet for at det skal lagres i landområdet. På den måde bliver vandstanden holdt nede og kældrene tørre. Men selv om pumpestationen ser ud til at klare vandmasserne til en guldmedalje, så vender hverken borgmester eller spildevandsingeniører det blinde øje til:

- Det er et skridt i den rigtige retning, og så vil vi hele tiden følge og finde ud af, om der er mere vi skal gøre, siger Henrik Rasmussen.

Naturen er prioriteret

Med pumpesystemet og arbejdet i områderne omkring Store Vejleå har kommunerne omkring åen sikret, at området også ser godt ud, ligesom der både er plads til mennesker og dyr:

- Det var været en stor prioritet at bevare naturen. Vallensbæk Sø er et rekreativt område, ligesom Tueholmsøen også bliver brugt meget rekreativt. Med det her nye system og nødoverløb sikrer vi, at folk kan færdes derude og få lidt natur. Med selve mosen, der har vi et område, som er halvt vådt, hvor vi arbejder for biodiversiteten, siger Henrik M. Lemée.

- Vi byudvikler for at holde husene tørre. Men vi kan godt gøre det på en rigtig måde, så vi får dyreliv derude, siger Henrik Rasmussen og fortsætter:

- Det er skægt, at vi kan skabe noget kunstigt, men som også ligner natur. Men det betyder bare, at der både er plads til natur, dyr og mennesker.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?