22. marts 2019
Greve Videncenter skal ombygges til et sundhedshus. Pressefoto
Greve Videncenter skal ombygges til et sundhedshus. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve får nyt sundhedshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve får nyt sundhedshus
Sydkysten - 10. marts 2019 kl. 08:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt moderne sundhedshus er på vej i Greve Kommune.

I Sundhedshuset kan borgere både få lægehjælp, genoptræning, rådgivning og en lang række andre sundhedstilbud samlet på én adresse i Hundige, oplyser Greve Kommune.

- I Sundhedshuset kan borgerne få flere sammenhængende sundhedstilbud på ét sted. Det vil være en klar forbedring for de mange mennesker, som ikke bare har en enkelt diagnose, men har flere problemer på én gang, siger Liselott Blixt, formand for Social-, Sundheds- og Psykiatriudvalget.

Sundhedshuset koster næsten 35 mio. kr. at lave. Og for de penge vil Greve Kommune ombygge Greve Videnscenter (den tidligere Hundige Skole), hvor kommunens nuværende sundhedsfaglige tilbud er samlet.

Som noget nyt får Sundhedshuset plads til flere praktiserende læger, kommunens akutteam og hjemmesygeplejen. Desuden fortsætter sundhedsplejen, familierådgivningen, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Omega (behandlingstilbud til unge misbrugere), Greve Rusmiddelcenter, Jobcentrets aktive tilbud, Træningsenheden og Sundhedsklinikken med at være i bygningen.

Den omfattende ombygning skal nu i udbud, og Greve Kommune forventer, at Sundhedshuset står klar til at åbne dørene for borgere i 2021.

Sundheds- og Ældreministeriet har bidraget til Sundhedshuset med 20 mio. kr..