20. oktober 2021
Anne-Sofie Degn er ny kommunaldirektør i Greve Kommune. PR-foto
Anne-Sofie Degn er ny kommunaldirektør i Greve Kommune. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve Kommune har fået ny kommunaldirektør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve Kommune har fået ny kommunaldirektør
Sydkysten - 23. september 2021 kl. 16:57

Greve Kommune har fået en ny kommunaldirektør. Det er 42-årige Anne-Sofie Degn, der i forvejen er konstitueret kommunaldirektør i kommunen.
Det skriver Greve Kommune i en pressemeddelelse.

Anne-Sofie Degn har været en del af Greve Kommunes direktion de seneste tre år, så hun kender kommunen indefra.

- Der er mange engagerede borgere og dygtige medarbejdere i administrationen og på institutionerne. Derfor er Greve Kommune allerede en rigtig god kommune, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at Greve bliver et endnu bedre sted for borgere og medarbejdere, siger Anne- Sofie Degn.

En gevinst for kommunen

Borgmester Pernille Beckmann glæder sig til fortsat at arbejde sammen med Anne-Sofie Degn:

- Anne-Sofie Degn har været en gevinst for Greve Kommune de seneste år. Hun har høje ambitioner på kommunens vegne, og hun er samtidig et menneske, som forstår at få administrationens mange forskellige fagligheder til at arbejde godt sammen, siger Pernille Beckmann.

Anne-Sofie Degn tiltræder stillingen øjeblikkeligt.

Anne-Sofie Degn er uddannet cand-merc. Hun kom for tre år siden til Greve Kommune fra en stilling som vicedirektør i Københavns Kommune. Privat bor hun i Gentofte med sine to børn.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?