16. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode bud modtages: Kommunen skal have brugt 1,9 millioner i en fart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode bud modtages: Kommunen skal have brugt 1,9 millioner i en fart

Kommunen har modtaget 1,9 millioner kroner, der skal bruges til fritidsaktiviteterne i sommerferien. Problemet er bare, at de skal bruges i en fart, ellers skal de betales tilbage.

Sydkysten - 24. juni 2020 kl. 09:10
Af Emil Abkjær Kristensenemil.kristensen@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Kommune har modtaget 1,9 millioner kroner fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er øremærket til sommeraktiviteter for unge mellem 6 og 17 år i perioden mellem juni og august.

Og selvom det er en god nyhed, og pengene »falder på et tørt« sted, som borgmesteren formulerede det på mandagens byrådsmåde, så kan det blive en udfordring at nå at få dem brugt. Bliver pengene ikke brugt, skal de tilbagebetales.

- Det er positivt, at vi har fået en pose penge, som kan komme ud og arbejde til fordel for de unge, men der er kun fire dage til sommerferien starter, så det er ikke sikkert, at vi kan nå at bruge dem allesammen, sagde borgmester Pernille Beckmann på byrådsmødet.

- Derfor har vi i økonomiudvalget besluttet, at administrationen kan forvalte pengene. Det er aldrig sket før, og det ville ikke ske under normale omstændigheder, men det er nødvendigt, hvis de skal komme ud og arbejde.

Dejligt med ekstra penge

I byrådet var der enighed om, at det er godt med en finansiel indsprøjtning, ligesom der var enighed om, at pengene helst skal bruges på lokale tiltag. »Det skal ikke være ture til Tivoli og BonBon Land«, som borgmesteren udtrykte det.

Mehmet Zeki Dogru (EL) var enig i, at pengene helst skal bruges lokalt.

- Jeg er selv vokset op i Askerød, og jeg har været med på ture til tivoli og sommerland. Det var nogle gode ture, men det var ikke noget, vi rigtig lærte af. Så pengene skal bruges lokalt, lød det.

Pressede foreninger

Jari Due Jessen (S) mente, at man skulle opfordre foreningerne til at komme på banen.

- Lad dem komme med nogle gode bud på, hvordan vi gør det her, for det er noget, som virkelig kan være en gevinst for Greve, sagde han.

Anne Marie Lyduch (V), formand for kultur og fritidsudvalget, fortalte, at hun aldrig i sin tid i udvalget havde været med til at modtage så stor en pose penge.

- Jeg er rigtig ked af, at de kommer så sent. Skolerne lukker ned i denne uge, og børnene går hjem.

- Jeg har også været til møde i kultur- og fritidssekretariatet i formiddag, og meldingen er desværre, at foreningerne ikke har tid og overskud til at arrangere ekstra aktiviteter for de unge. Derfor er det ærgerligt, at der er en udløbsfrist, sagde hun.

Liselott Blixt (DF) pegede på, at tidsfristen gør det svært at sikre, om pengene ryger de rette steder hen.

- Jeg giver der ret. Her åbner man skattekisten og deler ud til højre og venstre uden at være sikre på, at de går de rigtige steder hen.

- Jeg ønsker for eksempel ikke at se nogle projekter, hvor vi belønner nogen for at være kriminelle eller ballademagere. Det har vi set mange gange før, sagde hun.

Bjarke Abel påpegede, at pengene er øremærket til alle kommunens børn og unge.

- Vi snakker ikke kun om de kriminelle. Dem snakker vi også om, men pengene skal komme alle til gode, sagde han.

- Det er en god sag, hvor vi kan få nogle penge til at aktivere de unge, og jeg synes at vi skylder os selv og de unge, at vi ser osten fremfor at se hullerne i den.

Pengene fra ministeriet skal bruges til aktiviteter, der skal understøtte, at elever kan indhente faglige huller, som er opstået under nedlukningen.

At børn og unge kan deltage i fællesskaber, som støtter deres interesser. Derudover kan de bruges med et kriminalpræventivt sigte.

Forvaltning: Kom med de gode idéer
Det er ingen hemmelighed, at forvaltningen gerne havde set, at der var længere tid til at planlægge de aktiviteter, som kommunen har fået 1,9 millioner kroner til af Børne- og undervisningsministeriet.


Sådan lyder meldingen fra Jakob Thune, direktør for kultur og fritid i Greve Kommune.


- Det er en god idé, at vi har fået pengene, men det bliver en udfordring at få dem brugt. Det ville være ærgerligt, hvis vi var nødt til at betale pengene tilbage, siger han.


- Det er lidt den omvendte verden, for normalt har vi mange idéer til aktiviteter men for få penge, siger han.


Han forklarer, at der i øjeblikket arbejdes på højtryk for at få gjort foreninger og klubber rundt om i kommunen opmærksomme på muligheden for at sætte ekstra sommeraktiviteter i søen.


- Vi har heldigvis også nogle foreninger, som selv har henvendt sig for at høre om mulighederne, siger Jakob Thune.
Han håber, at endnu flere vil melde sig på banen.


- Vi er klar til at lytte på gode idéer fra foreninger og klubber, som kan få pengene til at arbejde for kommunens unge.


- Sidder man som privat og har en idé til aktiviteter, så lytter vi også gerne til det, siger han.


- Med hensyn til private ved vi ikke helt, hvordan det kan arrangeres, og det må vi vurdere hen ad vejen. Men vi vil hellere have mange idéer på bordet, som vi kan arbejde videre med, siger han.


Har man en god idé til lokale fritidsaktiviteter, så er man velkommen til at kontakte kultur- og fritidsforvaltningen på kulturogfritid@greve.dk eller ringe til Greve Kommune på 43979797.
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?