3. juni 2020
Genåbningen af MiljøCenter Greve passede perfekt for Lars Skjaldgaard, der dermed kunne komme af med sit affald på dagen, hvor han skulle flytte. Foto: Janus Spøhr
gallery icon

Se billedserie

Genåbningen af MiljøCenter Greve passede perfekt for Lars Skjaldgaard, der dermed kunne komme af med sit affald på dagen, hvor han skulle flytte. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbrugsstationen er genåbnet: - Det er fantastisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugsstationen er genåbnet: - Det er fantastisk
Sydkysten - 31. marts 2020 kl. 10:37
Af Janus Spøhr
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig kunne man godt have frygtet, at køen til genbrugspladsen ville være mange meter lang, men tirsdag formiddag holder der kun tre biler og venter på, at bommen går op.

Som en del af genåbningen må der maksimalt være 20 biler ad gangen inde bag ved, og en af dem, som pænt venter i sin bil med en trailer på er Lars Skjaldgaard.

Han er glad.
- Det er fantastisk, at genbrugsstationen er åbnet igen, så man kan komme af med sit affald. Jeg skal flytte i dag, og så er det meget rart at tømme traileren. Det kom bag på mange, at genbrugsstationen blev lukket ned, siger han med et smil.

I traileren ligger nogle gulvrester og reservedele, som er blevet til overs i forbindelse med en renovering.

Lars Skjaldgaard er en af de borgere, som har måttet holde på sit affald, efter at

MiljøCenter Greve lukkede ned for privatpersoner den 14. marts på baggrund af anbefalinger fra Kommunernes Landsforening i forbindelse med coronavirussets udbrud.

- Vi var lidt afhængige af at kunne komme af med affaldet, så det passede perfekt, at genbrugsstationen blev åbnet igen. Jeg er glad i dag, siger han.

Ved bommen står et par vagter, som er hyret ind til at sikre, at alt går, som det skal. Der står også et par ansatte fra Klar Forsyning, som driver Miljøcenter Greve.

En af dem er affaldscontroller Jakob Egede Hansen.

- Det er gået rigtig godt med genåbningen. Der har ikke været så meget kø, og borgerne er glade for, at de igen kan komme ind på pladsen, siger han, mens bommen går op for en borger mere, der kan se frem til at få tømt traileren.

Da genbrugsstationen blev genåbnet, holdt der 15 biler i kø, men den er stort set væk nu.

- Vi forventer en lind strøm af biler fra nu, siger Jakob Egede Hansen.

Da KLAR Forsyning forudser, at der kan opstå lange køer for at komme ind på pladsen, har de indført en ordning, der skal minimere kødannelser.

På lige datoer er der derfor kun adgang for borgere, hvis nummerplade slutter på et lige tal, og på ulige datoer er der kun adgang for borgere, hvis nummerplade slutter på et ulige tal.

Adgangsbegrænsningen vil i første omgang gælde til og med den 13. april.

Tirsdag morgen går det fint med at afvikle 'trafikken' på genbrugsstationen.

- Hvis der kommer flaskehalse, venter vi med at lukke nogle biler ind. Det gælder også, hvis vi skal flytte rundt på containere inde på pladsen, siger Jakob Egede Hansen og fortæller, at den første bil holdt og ventede en halv time, før bommen gik op.

- Han havde glædet sig, uddyber han med et smil og fortæller, at han regner med, at der kommer lidt flere biler i de kommende dage, når nyheden om genåbningen når endnu flere borgere.

Mens vi snakker, passerer vi et skilt, hvor besøgende bedes holde afstand. Dermed er der stadig nogle restriktioner trods genåbningen.

- Personalet er godt tilfredse med at komme i gang igen. Vi har indskærpet, at de skal vejlede på afstand, og det gør de fint, siger Jakob Egede Hansen.

MiljøCenter Greve har åbent med normal åbningstid fra 9.00 - 20.00 på alle ugens dage. Som en ekstra service for virksomheder vil der i en periode tillige være åbent fra 7.00 til 8.30 på hverdage. Borgerne skal selv medbringe kost og skovl, hvis de skal bruge det, og det er vigtigt, at folk sorterer deres affald derhjemme, så besøget kan gå hurtigst muligt, lyder det fra KLAR Forsyning.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?