28. februar 2021
Lørdag d. 24. oktober var rammen om en aktivitetsdag for GTI?s cirka 100 svømmere i alderen 8-21 år (Greve-Tune-Ishøj Konkurrencesvømmeafdeling), hvor formålet var at samle penge ind til fordel for Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen. Derudover går en del af det indsamlede beløb også til klubben selv. Pressefoto
Lørdag d. 24. oktober var rammen om en aktivitetsdag for GTI?s cirka 100 svømmere i alderen 8-21 år (Greve-Tune-Ishøj Konkurrencesvømmeafdeling), hvor formålet var at samle penge ind til fordel for Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen. Derudover går en del af det indsamlede beløb også til klubben selv. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GTI Swim støtter Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GTI Swim støtter Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen
Sydkysten - 04. november 2020 kl. 05:46

Lørdag d. 24. oktober var rammen om en aktivitetsdag for GTI's cirka 100 svømmere i alderen 8-21 år (Greve-Tune-Ishøj Konkurrencesvømmeafdeling), hvor formålet var at samle penge ind til fordel for Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen. Derudover går en del af det indsamlede beløb også til klubben selv. GTI har på grund af Corona, som så mange andre idrætsforeninger, måtte undvære flere af de indtægtsgivende aktiviteter, de plejer at afholde. GTI har blandt andet måtte aflyse både Sydkystens Årgangscup i foråret samt GTI Cup her i efteråret. 2 store begivenheder, der normalt tiltrækker hundredvis af svømmere og tilskuere fra hele Sjælland og samtidig bidrager særdeles positivt til klubkassen med over 20% af den årlige omsætning.

I år har klubben derfor måtte tænke anderledes i forhold til pengeindsamling og således blev denne aktivitetsdag iværksat. Børnene mødtes med deres hold ved svømmeklubben og blev inddelt i små grupper og sendt rundt i både Greve, Tune og Ishøj for at sælge julekalendere til fordel for Børnetelefonen samt til/fra kort for Danske Hospitalsklovne. Alle udstyret med håndsprit og mundbind, hvor påkrævet. Flere lokale butikker havde på forhånd doneret forplejning til dagen, så de aktive børn fik både juice, vand, æbler, kiks m.m. GTI siger stor tak til Super Brugsen, Tune, Meny, Karlslunde og Min Købmand v/Kildebakken Station.

Det blev en særdeles givtig dag og børnene fik solgt mange julekalendere og til/fra kort og samlede i alt over 100.000 kr. ind. GTI's cheftræner Niklas Brix udtaler, at han er meget stolt af de engagerede børn og den iver de gik til dagen og opgaven med. Der lyder også en stor tak fra cheftræneren til alle, der mødte de glade svømmebørn og valgte at støtte op om formålet. Slutteligt er GTI også glad for at kunne bidrage til de gode formål som Danske Hospitalsklovne og Børnetelefonen - organisationer, der også lider i disse tider, hvor indsamlinger er blevet sværere at gennemføre.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?