17. oktober 2021
Frisør Connie Holst Nielsen (tv), som har Salon New Hairstyle, har nu fået selskab i salonen af frisør Camilla Andersen. Foto: Helle Midskov
Frisør Connie Holst Nielsen (tv), som har Salon New Hairstyle, har nu fået selskab i salonen af frisør Camilla Andersen. Foto: Helle Midskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisør udvider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisør udvider
Sydkysten - 23. september 2021 kl. 10:48
Af Helle Midskov

Frisør Camilla Andersen er rykket ind hos Salon New Hairstyle i Solrød Center.

Der er rift om tiderne hos frisør Connie Holst Nielsen, som har Salon New Hairstyle i Solrød Center. Det er årsagen til, at frisør Camilla Andersen er rykket ind med kam og saks i salonen på førstesal i nr. 56.

Løber stærkt
- Jeg har mega travlt, og det skal man bare glæde sig over. Det skyldes, at jeg heldigvis har mange faste kunder, men det betyder også, at mange nye går forgæves. Jeg har i et stykke tid spekuleret på, om jeg skulle ansætte en frisør, da jeg ikke kan løbe stærkere, end jeg gør, eller leje en stol ud til en frisør, som det er endt med, forklarer Connie Holst Nielsen, som har haft frisørsalonen i Solrød Center siden 2011.

Connie håber, at hun nu kan henvise nye kunder til Camilla, og at de kan hjælpe og inspirere hinanden.

- Det er dejligt at få en kollega, som man kan sparre med, siger en glad Connie, og Camilla tilføjer:

- Vi har lige fra begyndelsen snakket godt, så jeg glæder mig til, at vi kan fortsætte den positive udvikling sammen for Salon New Hairstyle.

Noget nyt
- Jeg har i lang tid haft lyst til, at der skulle ske noget nyt, og det var nok under corona, hvor jeg tænkte, at når det hele åbnede igen, så ville jeg gerne arbejde tættere på min bopæl og ikke bruge mange timer på at holde i kø hver uge, fortæller Camilla, som bor i Køge, og fortsætter:

- Jeg har arbejdet de seneste 11 år i Rødovre, hvor jeg har lejet mig ind hos en frisør, som jeg også har gjort nu her hos Connie. Så vi begge arbejder under navnet Salon New Hairstyle, som er navnet på Connies salon. Det er bedst på den måde, og det er vigtigt, at vi fremstår som en helhed. Det er det nemmeste for kunderne, som bare kan booke et sted online, og at vi kun arbejder med een hjemmeside og selvfølgelig har samme priser.

Camilla Andersen er som Connie en erfaren frisør. Hun er uddannet i 2007.

- Jeg har stået i lære i en frisørsalon i København og arbejdet tre år i en stor frisørkæde på Fisketorvet og været selvstændig i Rødovre, så jeg har arbejdet med hele paletten indenfor frisørfaget, fortæller hun.

Salon New Hairstyle i Solrød Center nr. 56, 1. har åbent mandag til lørdag.

Rejser du til udlandet i år?