12. juli 2020
Maria Sarto Mazur og de ansatte bruger visirer i salonen, og det fortsætter de med. Foto: Helle Midskov
gallery icon

Se billedserie

Maria Sarto Mazur og de ansatte bruger visirer i salonen, og det fortsætter de med. Foto: Helle Midskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisør: - Kunderne går med det sikre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisør: - Kunderne går med det sikre
Sydkysten - 31. maj 2020 kl. 11:00
Af Helle Midskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Maria Sarto Mazur har haft meget travlt i Salon Sarto i Solrød Center siden genåbningen.

Saksene er siden genåbningen blevet brugt meget flittigt i Salon Sarto i Solrød Center. De første kunder var i telefonen for at få ordnet lokkerne, så snart salonen åbnede, og siden har der været meget travlt, og det ser ud til at fortsætte. Faktisk oplever Salon Sarto, at mange nye kunder er kommet til.

- Jeg har fået mange nye kunder, der har set gennem ruden, at vi har visirer på, når vi klipper og ordner hår på kunderne. Når kunderne ringer eller kommer ind i salonen for at bestille tid, er det tydeligt, at de går med det sikre, og flere har valgt Salon Sarto, fordi vi netop bruger visirer, siger indehaver Maria Sarto Mazur, som fortæller, at frisørerne i salonen også bruger mundbind, når de ordner bryn op vipper på kunderne, og der bliver sprittet af efter hver kunde.

- Alle seks frisører har været i fuld sving fra begyndelsen, og jeg har i en periode trådt til på mine fridage og arbejdet længere. Og jeg har netop ansat en assistent mere, fortæller hun, der har åbent i salonen fra mandag til og med lørdag.

I salonen har man taget hveranden stol i brug, selv om afstandskravet er sat ned, og der er indkøbt skillevægge, som kan sættes op, hvis det bliver nødvendigt.

- Kunderne har taget det så fint, og vi så hurtigt, at folk pænt stod og ventede udenfor salonen, til det blev deres tur. Så vi købte nogle stole og satte ud, så det var lidt mere komfortabelt i ventetiden.

Selv om Maria er ung, så er hun også i risikogruppen, så for hende har sikkerheden været en forudsætning for overhovedet at åbne, og hun forstår godt, at folk søger at få ordnet hår under så trygge forhold som muligt, om man er i risikogruppen eller ej.

- Jeg har astma og nedsat lungefunktion, så jeg skal også passe på mig selv. Så jeg ved, at vi skal tage coronaen alvorligt, understreger hun, som gerne vil gøre, hvad hun kan for at beskytte kunderne og de ansatte og skabe det mest trygge miljø omkring frisørbesøget.

- Jeg har lige bestilt flere visirer, og vi fortsætter med visirer, til der kommer en vaccine eller coronaen er helt væk, siger Maria Sarto Mazur,

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?