15. august 2020
Det skal besluttes, om entreprnørmaskiner kan bruge trampestien i Granhaugen til at komme ned til stranden. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Det skal besluttes, om entreprnørmaskiner kan bruge trampestien i Granhaugen til at komme ned til stranden. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: RETTET: Forslag: Det skal undersøges om fedtemøg kan køres gennem Granhaugen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RETTET: Forslag: Det skal undersøges om fedtemøg kan køres gennem Granhaugen
Opdateret 09. juli 2020 kl. 12:21
Sydkysten - 07. juli 2020 kl. 18:54
Af Emil Abkjær Kristensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

RETTELSE: Det fremgik tidligere, at Rigge Nørmark og Liberal Alliance har et ønske om, at trampestien i Granhaugen skal kunne bruges som adgangsvej til stranden, når kommunens medarbejdere eksempelvis skal bortkøre tang.

Det er ikke korrekt. Liberal Alliance ønsker ikke, at området skal kunne bruges til det formål, men de ønsker på baggrund af henvendelser fra borgere i kommunen at få belyst, om det overhovedet er muligt at få en dispensation til at bruge området, som er fredet natur.
Derfor stillede anmodede Rigge Nørmark byrådet om, at sagen blev taget op.

sn.dk beklager fejlen.

Kan der etableres en adgangsvej fra Greve Strandvej til stranden via den sydligste sti på Granhaugen?

Det spørgsmål spørgsmål skal forvaltningen undersøge efter sommerferien.

Det skal de, fordi Rigge Nørmark (LA) på seneste byrådsmøde anmodede om, at spørgsmålet blev taget op.

Det mødte opbakning fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte imod.

- Det er ingen hemmelighed, at Greve Kommune er løbet ind i et stormvejr i forbindelse med etableringen af flere samlepaldser langs kysten. lød det fra Rigge Nørmark (LA)

- Formålet er at fordele generne med strandrensning over hele kommunen, og det har ikke været uden problemer.

- På baggrund af henvendelser fra borgere vil vi gerne have undersøgt, om det er muligt at benytte den sydligste sti i Granhaugen, siger Rigge Nørmark til sn.dk

- Det betyder ikke, at vi har et ønske om at bruge stien, men vi bør få undersøgt, om det overhovedet er muligt at få en dispensation fra miljø- og fødevareministeriet til det, tilføjer hun.

På byrådsmødet var der opbakning fra Konservative.

- Jeg synes det er fint, at vi undersøger og får afhjulpet gernerne, lød opbakningen fra Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Også Dansk Folkeparti bakkede op.

- Det er en frygtelig debat, der foregå om fedtemøg og bunker, der ikke bliver ryddet. Så jeg synes det er helt fint, hvis vi kigger på, om der er noget vi kan gøre.

Beskyttet natur

Anderledes toner lød der fra Socialdemokratiet, der ønsker at beskytte naturen i Granhaugen og undgå tunge entreprnørmaskiner.

- Det er en sag, hvor der lægges op til, at der skal køres igennem noget af det fineste natur, vi har i kommunen. Det står på hjemmesiden, at der specielle arter, som er beskyttede. Der er også forbud mod vej fra miljø- og fødevareministeriet om at bruge området.

- Vi ønsker ikke, at tungt materiel skal køre gennem flot natur. Vi stemmer klart imod forslaget, sagde Mikkel Witthøft (S).

Den udmeldning bakkede Enhedslistens Mehmet Zeki Dogru op om.

- Vi stemmer ikke for forslaget, sagde han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?