28. november 2020
Ishøj Parkvej har fire spor, men byrådet overvejer at fjerne de to. Foto: Søren Schaadt Larsen
Ishøj Parkvej har fire spor, men byrådet overvejer at fjerne de to. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forkerte analyser og dårlig hukommelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forkerte analyser og dårlig hukommelse
Sydkysten - 03. juli 2020 kl. 18:09
Af Søren Schaadt Larsen

Ishøj: Hvad er konsekvensen ved at fjerne to spor? Hvordan man fjerner man to spor? Kig grundigt på spørgsmålene. De er meget forskellige - og svarene på spørgsmålene bliver vidt forskellige.

arrow Læs også: Ishøj Parkvej: To eller fire spor?

I Ishøj Byråd overvejer man at indsnævre Ishøj Parkvej - altså fjerne to spor. Som sagerne er nu, ved kommunen, hvordan man fjerner sporene, fordi den analyse har de fået foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Moe.

Men de ved ikke, hvad konsekvensen af at fjerne to spor er - hvilket var det spørgsmål, som Teknik- og Bygningsudvalget ville have haft besvaret:

Da sagen for nyligt blev diskuteret i Ishøj Byråd var flere også frustrerede over, at den analyse, som man havde sat penge af til og havde aftalt at få foretaget, ikke var blevet foretaget.

Forvaltningen?

- Det er vel gået galt i forvaltningen, som har fortolket politikernes tanker til handlinger. Vi får ikke det, vi har bestilt. Om der har været nogen inde over, det ved jeg ikke, siger Lennart Hartmann Nielsen (V), som på byrådsmødet undrede sig over, hvorfor den bestilte analyse ikke var blevet gennemført.

- Vi var politisk enige om, at vi skulle have en analyse af konsekvenserne, forklarer han.

- Den analyse, er vi nu nødt til at få foretaget. Og det bliver dyrere for borgerne, forklarer Lennart Hartmann Nielsen.

Annelise Madsen (S) stillede sig ligeledes undrende over, at man ikke havde analyseret konsekvenserne, men kunne konstatere, at man havde fået, hvad man havde bestilt, da det rådgivende ingeniørfirma Moe, som har foretaget analysen, indleder rapporten med: "Ishøj Parkvej ønskes ændret fra en 4-sporet til en 2-sporet vej. Kommunen har således bedt MOE A/S om at udarbejde skitseforslag til ombygning af vejen."

- Det er præcist det, vi har fået, og det var ikke det, budgetforliget gik ud på, forklarer hun og fortæller, at hun ikke er klar over, hvorfor man ikke har fået foretaget den rigtige analyse.

DF: Det var meningen

Poul Rikardt Jørgensen (DF), formand for Teknik- og bygningsudvalget, fortæller, at der aldrig har været sat penge af til at analysere konsekvenserne:

- Det har hele vejen igennem været meningen, at vi skulle have analyseret, hvordan man indsnævrer vejen, forklarer han og ser nu frem til borgermøderne:

- Nu afventer vi borgerhøringen. Der bliver ikke foretaget yderligere analyser inden da. Dem vil vi foretage på baggrund af borgerhøring. Vi tager den i etaper.

Lennart Hartmann Nielsen undrer sig over udvalgsformandens udtalelser:

- Problemer er, at formanden ikke kan huske, hvad han har sagt. Vi har vedtaget, at få foretaget de rigtige analyser, siger han og forklarer, at det ikke giver mening at holde borgermødet uden at kende konsekvenserne af en indsnævring.

- Vi er nødt til at vide, hvad det er for en trafik, vi har, og hvad der kan tage skade, hvis vi lukker ned for to spor, siger han.

Ikke formuleret præcist nok

Borgmester Ole Bjørstorp (S) slår fast, at der skal foretages flere analyser, og erkender også, at det formentligt ikke er den rette analyse, der er foretaget:

- Det er formentligt nok ikke defineret præcist nok. Så er der lavet et oversigtskort i stedet, forklarer han. Borgmesteren lover, at analysen bliver foretaget inden borgermødet, så diskussionerne her bliver på det bedst mulige grundlag:

- Det skal laves. Det har vi alle sagt, og så må borgermødet vente på det, forklarer Ole Bjørstorp, som fortæller, at der er sat penge af til en række analyser:

- Den der er lavet nu, har kostet 50.000, og byrådets bevilling var 200.000, så der er penge tilbage til resten af analyserne, forklarer han.

Borgermødet kommer formentligt til at finde sted i august.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?