19. januar 2018
Mia og James Kranker besluttede for to år siden at flytte deres søn, Kristoffer, fra Ishøj Skole til en ordblindeefterskole i Midtjylland. De forklarer, at Kristoffer havde mistet motivationen for at gå i skole, og de havde mistet troen på, at skolen på det tidspunkt kunne give deres søn den støtte, der skulle til for at bestå en 9. klasseeksamen. Foto: Anders Dall
Mia og James Kranker besluttede for to år siden at flytte deres søn, Kristoffer, fra Ishøj Skole til en ordblindeefterskole i Midtjylland. De forklarer, at Kristoffer havde mistet motivationen for at gå i skole, og de havde mistet troen på, at skolen på det tidspunkt kunne give deres søn den støtte, der skulle til for at bestå en 9. klasseeksamen. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre til ordblind: Det burde have været en opgave for folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre til ordblind: Det burde have været en opgave for folkeskolen
Sydkysten - 13. december 2017 kl. 17:32
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mia Kranker havde helst set, at hun ikke havde behøvet at tage sin yngste søn ud af folkeskolen til fordel for en ordblindeefterskole i Midtjylland. Hun er generelt tilhænger af, at folkeskolen ikke kun skal kunne rumme, men også løfte opgaven med at gøre ordblinde elever uddannelsesparate. Det var bare ikke tilfældet med hendes yngste søn, Kristoffer. Han tager i dag 9. klasse på en ordblindeefterskole i Vrigsted, planlægger at gå i 10. klasse og derefter læse en HF for ordblinde - ambitioner som ifølge Mia Kranker slet ikke afspejlede sig, da Kristoffer gik i 7. klasse på Ishøj Skole. Modsat hans to ældre søskende, som med Mia Krankers egne ord "skøjtede gennem folkeskolen", havde Kristoffer siden 2. klasse haft besvær med at læse. En ordblindetest i 4. klasse viste, at han ikke var ordblind, men en langsom læser. På trods af privatundervisning fortsatte læseproblemerne, som også begyndte at gå ud over de andre fag, og i 6. klasse gik forældrene igen til skolen og bad om, at der blev lavet en ny ordblindetest på Kristoffer.

- Gå ind og læs på ordblindeforeningens hjemmeside, så kan du læse alle symptomerne, og så står der bare Kristoffer. Så han blev ordblindetestet omkring jul i 6. klasse, og den viste så, at han var ordblind - ikke meget ordblind, men ordblind og det var især hans langsomme læsehastighed, der slog ud. Det var netop det, den gamle ordblindetest ikke havde taget højde for, så der var sket en forandring der, og det var en kæmpe lettelse, fortæller Mia Kranker og uddyber:

- Det første Kristoffer sagde, da han fik det at vide, det var bare: "Ej, så er jeg jo ikke dum." Et eller andet sted, så kan jeg godt forstå, at når man har så svært ved det, og man kan se på de andre, der ikke har svært ved det, så må der da være noget galt med mig. Så det hjalp i virkeligheden ret meget.

Utilstrækkelig støtte

I det sidste halvår af 6. klasse fik Kristoffer hjælp på skolen i form af otte-ugers forløb, hvor han seks timer om ugen blev taget ud af danskundervisningen og fik ekstra undervisning. Derudover fik han IT-ryksækken med skrive- og læsehjælpemidler, men den kunne lærerne, ifølge forældrene, ikke hjælpe ham med, fordi de ikke vidste, hvordan den virkede. Og selv om forløbene hjalp i de perioder, hvor Kristoffer modtog ekstra undervisning, så havde det ikke nogen effekt på den lange bane, forklarer James Kranker.

- Den anden periode, hvor han ikke skulle have den her undervisning, gik det totalt i stå. Så det her med at han følte, at han kom to skridt op ad trappestigen, så når han kom tilbage i klassen, var det tre eller fire eller fem skridt ned af trappestigen igen, så det der ekstra boost man gav ham, der gik gassen fuldstændig af, fortæller han.

Når forældrene spurgte, hvorfor Kristoffer ikke kunne få støttetimer hele tiden lød skolens forklaring, ifølge forældrene, at det var et spørgsmål om økonomi, og at skolen ikke havde ressourcer til at fortsætte med at give Kristoffer de støttetimer, han ellers havde haft i 6. klasse. Desuden var der også andre elever, der skulle have støtte, og det efterlod en længere periode i 7. klasse, hvor Kristoffer ikke fik nogen støtte, forklarer Mia Kranker.

- Kristoffer var en helt almindelig dreng. Han synes, det var hyggeligst ikke at lave lektier, så han var heller ikke sådan en, der satte sig ned og gik forrest og: Nu kæmper jeg otte timer hver dag med det her. Det gjorde han ikke. Han kæmpede minimum af, hvad han skulle, så når det var sværere end for de andre, så opgav han bare. Til sidst var succeskriteriet jo i 7., at han skulle dukke op i skolen. Vi havde simpelthen en aftale om, at der var dage, hvor han ikke kom, tilføjer hun.

Der var fire ordblinde elever i Kristoffers klasse, og en af de andre elever havde fundet ud af, at man fra 8. klasse kunne komme på efterskole. Det var Mia og James Kranker ikke klar over, men de undersøgte selv sagen og besluttede, at det var vejen frem for Kristoffer. De havde mistet troen på, at skolen på det tidspunkt kunne give deres søn den støtte, der skulle til, så Kristoffer ville bestå en 9. klasseeksamen, og han startede derfor 8. klasse på Vrigsted Efterskole. Det fik stor betydning:

- Lige pludselig fik vi et barn hjem, der var glad for at gå i skole. Det var helt vildt. Han begyndte at tale om ting i skolen, han begyndte at fortælle alt muligt, siger Mia Kranker og uddyber:

- Det var en kæmpe fordel, at han kom på efterskole, at jeg ikke skulle være Kristoffers lærer, for det var ikke godt for Kristoffers og mit forhold. Vi lavede ikke andet end at skændes om de lektier i hele 7. klasse, og det er altså ikke godt. Det er fint nok, at forældre skal løfte, men jeg skal jo ikke være hans lærer, jeg er hans mor. Det blev en hel mur imellem os om de lektier, der ikke gik særlig godt, og jeg pressede ham, og han følte sig presset. Det er altså ikke en forældres job. Et eller andet sted bliver man også nødt til at sige, at den skal skolen løfte.

Ny ordblindeindsats

Den 1. august i år ansatte Ishøj kommune en ordblinderessourcelærer, der skal koordinere kommunens ordblindeindsats på tværs af de fem skoler. Kommunen oplyser, at alle ordblinde elever på kommunens skoler har modtaget understøttende it-redskaber, og at den koordinerende ordblindelærer har talt med eleverne om, hvordan de skal bruge it-redskaberne. Desuden har alle lærere været på et kursus for at kunne understøtte eleverne. Den indsats anerkender Mia Kranker, men hun er bekymret for, om den er tilstrækkelig.

- Hvis alle lærere har været på kursus i, hvordan man håndterer de her it-værktøjer, er det en rigtig god ide, for det har jo været en af de ting, vi har sagt har været et problem, at de ikke kunne understøtte. Men er der sat nogle ekstra ressourcer af ude på den enkelte skole? Det er jo fint nok, at læreren skal håndtere, hvordan man lærer at håndtere de her it-værktøjer, men de sidder jo stadig med 28 elever eller hvor mange der nu er i en klasse. Har de tid til det her samtidig med, at de skal have inkluderet alle mulige andre slags børn med andre udfordringer? Er der egentlig ressourcer nok til det?

Ifølge formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune, Jeannette Merklin (S), er de midler, som byrådet har afsat til en ordblinderessourcelærer sammen med de ressourcer som skolerne har til rådighed tilstrækkelige, når det handler om at støtte ordblinde elever i undervisningen:

- Jeg tror på, at den indsats vi har sat sammen nu er bedre, end det vi har haft før. Udover de midler som byrådet har bevilget ekstra til indsatsen, ligger der jo ressourcer lokalt på skolerne, så man der kan lave forskellige indsatser alt efter, hvad lærerne vurderer er nødvendigt for den enkelte, siger Jeannette Merklin.

Hun mener desuden, at det er for tidligt at evaluere på, om der skal skrues op for ressourcerne i den ordblindeindsats, som kommunen satte i gang i august.

- Det (indsatsen red.) er et samarbejde mellem ordblinderessourcelæreren, skolen, forældrene og eleven, og jeg tænker, at man er nødt til at starte et sted, og så kan det godt være, at når man evaluerer, at vi har behov for flere ressourcer, fordi flere er blevet testet ordblinde, men det kan vi ikke sige endnu, siger hun.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk