1. april 2020
Forældre var allerede i oprør, da beslutningen blev taget. Og nu har de indgivet en klage til borgmesteren og udvalgsformanden.
Forældre var allerede i oprør, da beslutningen blev taget. Og nu har de indgivet en klage til borgmesteren og udvalgsformanden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre har sendt klage over lukning af børnehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre har sendt klage over lukning af børnehus

Forældre til børn i Børnehuset Syd klager over forløbet omkring lukningen af institutionen.

Sydkysten - 30. januar 2020 kl. 15:19
Af Emil Abkjær Kristensenemil.kristensen@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve: - Vi er forældre til børn i Børnehuset Syd, og vi ønsker hermed at klage over den planlagte lukning af Børnehuset Syd.

Sådan indledes den klage, som forældrene har stilet til borgmester Pernille Beckmann (V) og formand for skole- og børneudvalget Claus Jensen (V).

I klagen udtrykker forældrene bekymring for, hvad lukningen vil betyde for deres børns trivsel, og de påpeger, at deres børn oplever den tryghed og får den omsorg fra de ansatte, som de har brug for.

- De har en stor viden om, hvordan de kan støtte vores børn. Vi frygter, at den viden går tabt, når vores børn flyttes til en anden institution, står der i klagen, der er underskrevet af 33 forældre.

Inddraget

Til avisen forklarer Yousif Masri, formand for forældrebestyrelsen, af de mange forældre er fortørnet over, at de overhovedet ikke har haft en stemme i processen.

- Det er fuldstændig kritisabelt, at vi ikke har været taget med i snakken omkring lukningen. Nu flytter de vores børn, uden at vi, som kender dem bedst, har været hørt, siger Yousif Masri.

En lignende pointe fremgår af klagen, hvor forældrene skriver:

- Vi forstår ikke, hvorfor Greve Kommune har valgt at lukke Børnehuset Syd. På hvilket grundlag er beslutningen truffet? Og hvorfor har man ikke valgt at inddrage personalet eller forældrene i beslutningsprocessen? Vi har en oplevelse af, at vi som forældre ikke har noget at skulle have sagt i en sag, som har meget stor betydning for vores børns trivsel og videre udvikling, og det både frustrerer og bekymrer os, skriver de.

Yousif Masri forstår heller ikke, hvorfor det er nu, kommunen vælger at lukke institutionen.

- Lige siden, jeg var med til at ansætte den nuværende leder i Børnehuset Syd, er det kun gået en vej. Der har været fokus på alt fra de fysiske rammer til pædagogikken. Det er en kompetent leder og personalegruppe, som går op i deres arbejde og i vores børn, siger Yousif Masri.

Sen klage

Det var i midten af december, at kommunalbestyrelsen valgte at lukke Børnehuset Syd, da de behandlede sagen for lukkede døre. Det rejser spørgsmålet, hvorfor det først er nu, at forældrene har valgt at klage over beslutningen.

- Vi fik jo smidt den her besked i hovedet før jul, og vi skulle lige have mulighed for at sætte os ind i tingene og samle os. Vi ville gerne have det fulde overblik, før vi sendte en klage af sted. Men der skal ikke være tvivl om, at vi er stærkt utilfredse med beslutningen og med den behandling, vi har fået, og det er baggrunden for vores klage, siger Yousif Masri.

Og som det fremgår i sidste del af den klage, de har sendt, så håber forældrene, at kommunalbestyrelsen vil ændre beslutningen.

- Vi ønsker og forventer, at kommunen ændrer beslutningen om lukningen af Børnehuset Syd. Vores børn kan ikke bare flyttes rundt i kommunen som små skakbrikker. Vores børn har opbygget et tæt bånd til de voksne, de kender fra deres hverdag i Børnehuset, står der.

Borgmester Pernille Beckmann (V) har tidligere tilkendegivet overfor avisen, at hun ikke ønsker at forholde sig til andres ageren i sagen omkring Børnehuset, og at hun anser sagen for lukket.