16. oktober 2021
Der kan være op imod 100 nye boliger på vej til den attraktive bydel Havdrup Vest.
Der kan være op imod 100 nye boliger på vej til den attraktive bydel Havdrup Vest.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere nye boliger i Havdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere nye boliger i Havdrup
Sydkysten - 23. september 2021 kl. 11:09

Der kan være op imod 100 nye boliger på vej til den attraktive bydel Havdrup Vest i Solrød Kommune. Lokalplanforslaget for området er i høring fra den 9. september til den 4. november 2021, og der afholdes borger- møde om lokalplanforslaget den 4. oktober 2021.

Henover de sidste 10 år har Havdrup Vest vokset sig til en ny, attraktiv bydel i Havdrup, og nu er der udsigt til, at endnu flere kan få mulighed for at slå sig ned i den populære del af stationsbyen Havdrup. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har nemlig på udvalgets møde den 6. september 2021 godkendt et nyt lokalplanforslag, som sætter rammerne for opførelsen af op imod ca. 100 nye boliger på den private matrikel Ulvemosen i Havdrup Vest.

Området grænser op til flere af de nye boligområder, der er blomstret frem de senere år i Havdrup Vest, og der er i lokalplanforslaget lagt op til, at de mulige nye boliger skal være en blanding af parcelhuse, rækkehuse og dobbelthuse. De mulige boliger opføres nær grønne arealer, hvor dele af arealerne skal anlægges som vildt engareal med blomster og urter, der er hjemmehørende i Danmark, og som kan bidrage til at øge biodiversiteten i området.

- Havdrup er et dejligt sted, og jeg kan godt forstå, hvorfor mange har haft lyst til at flytte til der til. De mange forskellige boligformer i Havdrup Vest og nærheden til naturen kombineret med gode trafikale forhold, gode daginstitutions- og skoletilbud og gode muligheder for et rigt fritidsliv appellerer til mange. Derfor er det også super godt, at vi nu sætter rammerne for muligheden for at opføre de sidste nye boliger i Havdrup Vest, siger Niels Hörup, formand for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og borgmester.

Kom med input til lokalplanforslaget

For at kunne lave så godt et lokalplanforslag som muligt har Solrød Kommune afholdt et dialogmøde, hvor borgere kunne komme med input til planen, og det er stadig mulig at give sit besyv med. Lokalplanforslaget sendes nemlig også i høring fra den 9. september til den 4. november 2021, og der afholdes et borgermøde om lokalplanforslaget den 4. oktober 2021 kl. 19-21 på Havdrup Skole. Nærmere information om borgermødet kan findes på www.solrod.dk

Fakta
Fundamentet for udviklingen i Havdrup Vest findes i den samlede helhedsplan for Havdrup, som byrådet vedtog tilbage i 2005 og som blev vedtaget som et tillæg til kommuneplan 1997-2009. Hele tillægget blev en del af Kommuneplan 2009. Allerede dengang havde byrådet klare visioner for, hvordan bydelen skulle udvikle sig, og på baggrund af helhedsplanen for Havdrup blev strukturplanen for Havdrup Vest udviklet i 2008 og revideret i 2012. Det er den plan, der ligger til grund for det attraktive boligområde med grønne arealer og forskellige boligtyper, der i dag er vokset frem på de tidligere marker.

Rejser du til udlandet i år?