25. februar 2021
Flere kan få grøn fjernvarme i Vallensbæk Nord. PR-foto
Flere kan få grøn fjernvarme i Vallensbæk Nord. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere kan få grøn fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere kan få grøn fjernvarme
Sydkysten - 16. januar 2021 kl. 14:15

Med klimaaftalen har Folketinget besluttet at udfase olie- og gasfyr for at erstatte dem med mere bæredygtige løsninger - specielt fjernvarme. Det forventes at reducere CO2-udledningerne på landsplan med 700.000 tons i 2030.

Vallensbæk Fjernvarme Nord er derfor ved at planlægge udbygning af fjernvarmeforsyningen, så den også dækker gasområderne på Rendsagervej, Løkketoften, Syvhøjvænge og Nørrebred. I alt får 623 nye husstande mulighed for at få fjernvarme.

Hvorfor vælge fjernvarme?

Der er mange grunde til at vælge fjernvarme som varmekilde boligen. Det er nemt, billigt - og så er det en klima- og miljøvenlig teknologi med fremtid i, lyder det fra Vallensbæk Fjernvarme Nord.

- Varmen leveres lige til døren, og fjernvarmeselskabet står for vedligeholdelse af fjernvarmeledningen. Og levetiden er længere og investeringen mindre end for eksempel til varmepumper, fortæller ormand i Vallensbæk Fjernvarme Nord, Mogens Wilbert og tilføjer, at der er mange penge at spare på varmeregningen.

- Hvor stor besparelsen bliver, afhænger for eksempel af antallet af beboere i husholdningen. Men for langt de fleste bliver fjernvarme en gevinst, og dertil kommer den store miljømæssige gevinst: Et hus med fjernvarme udleder ca. 85 % mindre CO2 end et hus, der opvarmes med naturgas, påpeger Mogens Wilbert, der sigter mod at have godkendelsen af projektforslag og udbud på plads i løbet af foråret.

Udvidelsen af forsyningsområdet gennemgår forskellige faser. Blandt andet skal økonomien i projektet beskrives i en rapport. Fjernvarmeselskabernes økonomi skal hvile i sig selv, og dermed må de ikke tjene penge.

Derudover skal det undersøges, hvor stor interessen er blandt borgerne. For at det løber rundt økonomisk, skal ca. 60 % af husstandene i området tilslutte sig fjernvarme.

I forvejen forsyner varmeværket 994 forbrugere i Vallensbæk Nord med både varme til opvarmning og varmt vand. Fjernvarmen kommer hovedsagelig fra overskudsvarme fra elproduktion og affaldsforbrænding.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?