2. august 2021
Den ene af de fem golfbiler blev fundet i nærheden af Mosede Fort. Foto: Stine Kiel Larsson
Den ene af de fem golfbiler blev fundet i nærheden af Mosede Fort. Foto: Stine Kiel Larsson
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem golfbiler stjålet: Tyve glemte vigtig detalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem golfbiler stjålet: Tyve glemte vigtig detalje
Sydkysten - 06. juli 2021 kl. 11:03
Af Janus Spøhr

Det er de særligt glade for i disse dage. I weekenden blev fem golfbiler stjålet fra golfklubbens arealer i Karlslunde fordelt på to nætter. Der er bare lige en detalje, som tyvene tilsyneladende har overset.

Bilerne kører nemlig på el, og derfor formodes de at være løbet tør for strøm. I hvert fald har golfklubben de seneste dage fået tre af de stjålne biler igen.

Både bilerne og personer, som kører på dem, er fanget på overvågningsbilleder, som politiet har fået overdraget, og den første golfbil blev fundet ved Mosedeskolen. Det kan ses på overvågningsbillederne, at alle fem golfbiler i løbet af weekenden var forbi Mosedeskolen.

Biler skal lade
Flere har kontaktet golfklubben efter tyverierne, fordi de har set bilerne køre rundt forskellige steder i Greve i løbet af weekenden.

- Det er træls, at de er blevet stjålet. Det er dumme, dyre drengestreger, siger golf manager i Greve Golfklub, Stine Kiel Larsson.

Golfklubben havde frygtet, at bilerne var stjålet med videresalg i udlandet for øje, men den teori er skudt ned, efter at de er blevet set køre rundt i lokalområdet de seneste dage.

De tre golfbiler, som opmærksomme borgere har hjulpet med at få tilbage, skal repareres, og det kommer til at koste golfklubben nogle penge.

Da avisen ringer til Stine Kiel Larsson, er hun ude ved en skov nær Mosede Fort for at hente den tredje bil, der er dækket til med grene.

- Der er gjort et stykke arbejde for at forsøge at skjule den, siger hun.

Nu mangler der kun at blive fundet to golfbiler. I modsætning til de tre, der er fundet, som kræver en oplader, kan de sidste to biler oplades i en stikkontakt. Det gør, at de kan blive svært at finde, men alligevel er håbet ikke slukket.

- Vi håber, at nogle ser dem stå og lade op et sted. Det er svært at forestille sig, at de står i en carport, siger golf manageren.

Skal sikres bedre
I alt har golfklubben ni golfbiler, så på nuværende tidspunkt kan medlemmerne benytte sig af fire, da de tre fundne biler som skrevet skal repareres. Det betyder, at det er svært for nogle af medlemmerne at komme ud at spille golf, fordi nogle er afhængige af køretøjet for at komme rundt til de forskellige huller.

Alle ni biler stod udenfor klubhuset, da gerningspersonerne kom forbi i weekenden. Frygten hos klubben er, at flere biler vil blive stjålet fremover på trods af videoovervågning. Derfor overvejer klubben at sikre dem yderligere med bedre låse, men det koster en del penge. Alternativet er at opføre en aflukket bygning, hvor de kan holde, men det tager tid at opføre.

- Sikkert er det, at vi vil gps-sikre dem fremover, men det er irriterende, at det er nødvendigt, siger Stine Kiel Larsson.

Man kan ringe til hende på telefonnummer 26818771, hvis man ved, hvor der står en golfbil. Man kan også skrive en besked til golfklubben på Facebook.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?