10. december 2018
- Gæsterne siger, at restauranten er meget autentisk - også stemningsmæssigt - og at man kan mærke, at det er en familie, der står bag. Også fordi der bliver talt meget - og råbt meget på italiensk, fortæller Michela Fontana og griner. Her ses hun sammen med sin bror, Cristian Fontana. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

- Gæsterne siger, at restauranten er meget autentisk - også stemningsmæssigt - og at man kan mærke, at det er en familie, der står bag. Også fordi der bliver talt meget - og råbt meget på italiensk, fortæller Michela Fontana og griner. Her ses hun sammen med sin bror, Cristian Fontana. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie i spidsen for italiensk restaurant: - Vi har altid været et team

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie i spidsen for italiensk restaurant: - Vi har altid været et team
Sydkysten - 08. marts 2018 kl. 06:48
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et moderne udtryk møder traditionelle værdier, når man træder ind ad døren til den nyåbnede Ristorante Zio Lino på Hundige Strandvej. Restauranten er lillebror til det tre og et halvt år gamle pizzeria af samme navn, som ligger blot få hundrede meter derfra.

Det var her, at familien bag foretagendet blev opmærksom på, at Greve-borgerne manglede en autentisk, italiensk restaurant - og dermed opstod ideen til Ristorante Zio Lino. Det fortæller 23-årige Michela Fontana, som er bestyrer af restauranten.

Oversat til dansk betyder navnet "Onkel Lino", og Michelas far, Lino, er da også manden, som det hele begyndte med. Efter en årrække som chefkok på forskellige restauranter i København tog han i 2014 til Greve for at starte pizzeriaet på strandvejen op.

Tiden er nu inde til et gradvist generationsskifte i virksomheden, og derfor er det også næste generation, som står i spidsen for den daglige drift af Ristorante Zio Lino.

- Min far er kommet lidt op i alderen, så da vi skulle åbne her, tænkte han, at han måske ikke kunne arbejde så meget, men det kunne min bror, som også er super dygtig til at lave mad. Så min bror kom til Danmark - han boede i Italien - for at starte op her, hvor han får god vejledning af min far engang imellem, fortæller Michela, som selv er opvokset i Danmark med en dansk mor.

Fra farmors køkken

Familiens italienske baggrund ses da også på menuen, hvor man for eksempel finder en ret med fyldt pasta, som stammer fra farmoderens køkken. Retten hedder casottini dello chef og består af hjemmelavet pasta med kødfyld, som er vendt på panden i smør, pancetta, salvie og parmesanost.

- Stilmæssigt er vores koncept mere moderne - hvilket er implementeret herinde i restauranten med moderne vindisplay, cool lamper osv. - men køkkenet er traditionelt og rustikt, som det skal være, og som det er, når du tager til Italien ude på landet og smager en mammas mad. Det vil vi gerne have, og det er også det, som folk sætter pris på, fortæller Michela Fontana, der trods sin unge alder har flere års erfaring i restaurationsbranchen i kraft af sin fars arbejde som chefkok.

- Vi har altid været et team i vores familie, og vi har altid arbejdet sammen, siger hun og fortsætter:

- Vi er en pakkeløsning, hvis man kan sige det sådan. Så jeg har været på de restauranter, hvor min far har arbejdet, og har fået lidt erfaring. Men nu er det første gang for real, hvor jeg står for det hele.

Passionen for råvarerne og den madkultur, som familien har med sig fra hjemregionen Puglia, er det, som grundlæggende driver familieforetagendet, fortæller Michela Fontana. Generelt er "passion" et ord, som går igen, når hun beskriver sin familie og deres forhold til mad.

- Vi elsker det, vi laver. Vi elsker at lave mad, og vi lever for, at folk godt kan lide det, vi laver. Vi elsker at tage ud for at handle ind og finde alle mulige nye, spændende ting, som vi kan tilberede. Det er mega fedt, og folk har taget så godt imod det, siger hun.

Man kan læse mere om restauranten på hjemmesiden www.ziolinoristorante.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk