10. august 2020
Højt at flyve. Falcon Cheerleaders er tilmeldt en konkurrence i Disneyland i Paris. Det koster omkring 70.000 kroner at komme afsted, og derfor har de sat gang i en indsamling.

Foto: Emil Kristensen
gallery icon

Se billedserie

Højt at flyve. Falcon Cheerleaders er tilmeldt en konkurrence i Disneyland i Paris. Det koster omkring 70.000 kroner at komme afsted, og derfor har de sat gang i en indsamling. Foto: Emil Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falkene er landet og drømmer om stævne i Paris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falkene er landet og drømmer om stævne i Paris
Sydkysten - 24. juli 2020 kl. 08:42
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun NFL-holdet Atlanta Falcons, der kan bryste sig af at have et cheerleaderhold, som ovenikøbet hedder Falcons Cheerleaders.

Det samme kan Ishøj IF, som for få måneder siden fik en cheerleaderklub under sig, kaldet Falcons Cheerleaders by Ishøj IF.

- Vi hedder Falcons, fordi ørnen er Ishøj IFs logo. Vi ville have heddet Eagles, men det er der nogle, der hedder i forvejen, siger Aleksandra Anna Tomczak.

Hun er én af personerne bag stiftelsen af cheerleaderklubben. Den anden er Signe Andersen og sammen med Benjamin Olsen agerer de også trænere for de unge mennesker.

- Vi har gået til cheerleading i nogle år og har også dyrket det professionelt. Benjamin er faktisk europamester. Men nu ville vi gerne starte vores eget og Ishøj Kommune synes også, det var en god idé. Vi har lavet et samarbejde med Ishøj IFs Murat (Kütük, sportslig ansvarlig, red.) og vil gøre en masse for kommunens udsatte unge. Aleksandra Anna Tomczak.

Juniorhold til Disney

At gå til cheerleading i Falcons koster 2.400 kroner for en hel sæson. Ifølge Aleksandra Tomczak er det en del billigere end andre steder.

- Nogle tager 8.000 kroner. Men vi skal ikke selv have løn, og derfor kan vi gøre det billigt. Og derfor kommer der mange børn i vores klub. Vi er helt nye, men det er gået sindssygt godt. På bare tre dage efter åbningen fik vi vildt mange tilmeldinger, lyder det fra den entusiastiske stifter og træner.

Hun og de to medtrænerne har allerede et lukket juniorhold, som består af 12 piger fra 11 til 15 år. To andre hold starter op til august.

- Juniorholdet Level 4 er et lukket konkurrencehold for de øvede, hvor det kræver optagelse at komme på. Og flere kommer til prøvetræning, forklarer Aleksandra Tomczak, som allerede har sat en storstilet plan i gang med det unge hold.

- Vi er tilmeldt en konkurrence i Disneyland i Paris til marts næste år, hvor vi skal konkurrere mod forskellige hold fra Europa. Vi vil gerne give pigerne en god oplevelse, og mange har jo drømt om Disney. Nogle endda siden de bare var to år, men det koster mange penge at komme afsted, konstaterer den 32-årige cheerleadertræner.

Tomczak havde først forsøgt sig med et opslag på Facebook-gruppen Vores Ishøj, hvor hun blandt andet anmodede om en pengeindsamling, men det slettede hun igen, da der var for mange irrelevante kommentarer.

- Vi ved ikke helt, hvordan det går med indsamlingen. Den er gået lidt i stå. Men vi skal til at søge, erkender Aleksandra Tomczak, der kalkulerer med, at der skal bruges omkring 70.000 kroner.

- Det er mange penge, men der skal også bruges penge til alt mulig andet end rejsen. Der skal designes dragter og så videre. Det har vi ikke råd til, konstaterer den erfarne cheerleader.

Falcons Cheerleaders holder til i Ishøj Idræts Center og træner hver mandag og onsdag og alle er velkomne. Dog skal man ikke forvente, at man "bare" skal stå og vrikke med måsen og ryste nogle pom poms.

- Cheerleading er en konkurrencesport. Det er springgymnastik og akrobatik. Det kræver noget mere end bare stå at danse, siger hun.

Til en konkurrence bliver hvert hold bedømt på teknik, sværhedsgrad og udførsel, når atleterne kaster sig ud i blandt andet stunts og pyramider.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?