17. april 2021
FDF Karlslunde åbner for udendørsaktiviteter efter næste 3 måneders nedlukning. Bålaktiviteter med madlavning samt klatring er nogle af de forskellige muligheder, som de mere end 2000 FDFere ny kan deltage i i de kommende uger. Pressefoto
FDF Karlslunde åbner for udendørsaktiviteter efter næste 3 måneders nedlukning. Bålaktiviteter med madlavning samt klatring er nogle af de forskellige muligheder, som de mere end 2000 FDFere ny kan deltage i i de kommende uger. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FDF har gang i udendørsaktiviteterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FDF har gang i udendørsaktiviteterne
Sydkysten - 06. marts 2021 kl. 06:48

Efter nedlukningen i december måned har der ikke været ugentlige aktiviteter i FDF, hvor medlemmer kunne mødes til udfordringer og fællesskab. I knapt 3 måneder har FDFs ledere på forskellig måde, både virtuelt og ved aktivitetsposer i medlemmernes postkasser forsøgt at skabe bare lidt af det daglige arbejde.

Imidlertid har der ikke været mulighed for fysisk fællesskab for FDFerne, men det er nu muligt efter myndighedernes tilladelse til udendørs aktiviteter op til 25 personer.

Derfor har FDFs bestyrelse og ledere meddelt medlemmerne via hjemmesiden, at der i uge 10 nu igen er mulighed for fysisk deltagelse i FDF Karlslunde.

Det bliver aktiviteter, der forgår udendørs, f.eks. vandretur, bålaktiviteter, naturiagttagelse og -kendskab, opgave- og orienteringsløb, klatring, skattejagt, madlavning i det fri og arbejde med reb og rafter. De mange FDFere i Karlslunde kan nu se frem til både fællesskab, kammeratskab, fysiske udfordringer og aktiviteter i de kommende uger.

Medlem af FDFs kredsledelse, Marianne Thisgaard, fortæller, at når myndighederne har prioriteret at genåbne det udendørs foreningsliv, er det fordi man er klar over, at det er vigtigt for børn og unge at kunne mødes i fællesskaber som FDF. - Som forening er vi herved blevet vist en tillid til, at vi kan forvalte ansvaret for at skabe gode FDF-aktiviteter på en sikker og ansvarlig måde - præcis som vi også har gjort det tidligere, fortsætter Marianne Thisgaard og slutter:

- Derfor understreger vi også vigtigheden af høj hygiejne, afstand og overholdelse af kravet om at afvikle FDF i mindre, adskilte grupper på max. 25 personer endnu engang.

FDF Karlslunde tæller mere end 200 medlemmer, der under normale forhold mødes til ugentlige aktiviteter, weekendture og sommerlejre. I år håber kredsen at kunne afholde to lejre. De yngste aldersgrupper til sommerlejren "Bogensholm" ved Ebeltoft Vig, mens de ældste medlemmer skal til Vork Bakker i Grejsdalen ved Vejle. Begge lejre holdes i uge 27.

FDF er også klar til at tage imod nye medlemmer her i foråret. Man skal blot møde frem ved et af kredsens mødelokaler. På hjemmesiden kan man læse nærmere om tid og sted for de forskellige aldersgrupper.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?