10. maj 2021
Erdal Colak. PR-foto
Erdal Colak. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erdal Colak er valgt til Regionsrådskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erdal Colak er valgt til Regionsrådskandidat
Sydkysten - 13. april 2021 kl. 16:49

Brøndbykredsen: Ved et kampvalg i Brøndbykredsen blev Erdal Colak så valgt til at være kredsens kandidat til Region Hovedstadens regionsråd. Mødet fandt sted online, og her pegede kredsen på kandidaten fra Vallensbæk.

Erdal Colak er 46 år gammel og allerede en kendt person i det politiske liv i Vallensbæk. Erdal Colak er valgt til kommunalbestyrelsen i 2009 og repræsenterer Socialdemokratiet i Børne- og Kulturudvalget samt i Teknik- og Miljøudvalget.

Formanden for partiforeningen Søren Wiborg siger:

- Det var ikke svært for vores partiforening i enighed at opstille Erdal. Vi kender ham som en flittig og vidende lokalpolitiker, som altid står parat, hvis der er borgere med hjælp/behov.

Erdal Colak er selvfølgelig stolt over sit kandidatur og fortæller:

- Det er stort for mig at blive opstillet til en så betydningsfuld post. Jeg vil kæmpe for de socialdemokratiske værdier, frihed, lighed og fællesskab. Det stærke fællesskab skaber trygge rammer, og er dermed drivkraften for et samfund med borgeren i centrum. Et godt liv med lige muligheder for alle til sundhed, uddannelse og omsorg. Vi vil skabe en region med fokus på sundhedsområdet, det sociale område og den regionale udvikling og vækst. Tryghed og velfærd er forudsætningen for et godt liv.

Erdal Colak har mange prioriteter, men en ting står højst på listen:

- Alle med behov for hjælp fra psykiatrien skal have let og hurtig adgang til behandling, uanset om de har behov for akut hjælp eller planlagt udredning og behandling. Alle skal i behandling hurtigt, og indsatsen skal være målrettet den enkeltes situation. Region Hovedstaden har Danmarks største psykiatriske hospital og behandler ca. 32 procent af alle personer med psykisk sygdom på landsplan. Det er en stor opgave med fokus på kerneopgaven - diagnosering, behandling og rehabilitering af mennesker med psykisk sygdom.

Erdal Colak er uddannet cand.scient. i informationsvidenskab og bibliotekar fra IVA København Universitet. Fra Tyrkiet har Erdal en baggrund som journalist og forfatter. Erdal har indtil videre udgivet seks bøger, herunder en på dansk, en på kurdisk, tre på tyrkisk og en på engelsk. Endelig har Erdal en stor interesse i personlig udvikling og life-coaching og har taget kurser inden for personlig udvikling som Life-coaching og NLP.

Brøndbykredsen benyttede samtidig lejligheden til at sige en varm tak til Jesper Clausson, som er valgt til Region Hovedstaden, men som ikke ønskede genopstilling.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?