20. oktober 2021
Her støber elever fra Krogårdskolen sidde-møbler i store spande. Foto: Lone Skafte Jespersen
gallery icon

Se billedserie

Her støber elever fra Krogårdskolen sidde-møbler i store spande. Foto: Lone Skafte Jespersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever i Greve Nord fejrede naturvidenskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever i Greve Nord fejrede naturvidenskab
Sydkysten - 10. oktober 2021 kl. 16:58

Greve: Både på Arenaskolen og Krogårdskolen stod onsdag i uge 39 i naturvidenskabens navn.

Siden 1998 har uge 39 været landsdækkende naturvidenskabelig uge. Begge skoler I Greve Nord deltog på hver deres måde.

På Krogårdskolen har elever etableret deres eget ude-klasserum med mulighed for naturfaglige oplevelser. En stor betonvogn kom med beton, som eleverne har slæbt og støbt i store spande. Når betonen er størknet og plasticspandene er fjernet vil der stå 30 spande-formede siddemøbler, som bliver en del af det kommende ude-klasserum på Krogårdskolen.

I nærheden har eleverne bygget insekthoteller, egernfoderbrædder og fuglehuse, så eleverne kan sidde på deres støbte møbler og iagttage naturen. Hvis eleverne ikke lige kan se en fugl eller et egern kan de få information om dem ved at følge de opsatte QR-koder, der leder til lyd, billeder og tekster om den lokale natur produceret af elever. Alt dette er etableret med støtte fra 'Naturvidenskabsfestivalens uddelingspulje'.

Arena på rumrejse
På Arenaskolen har hele skolen været på rumrejse. Eleverne fra 1.-8.klasse har set på planeter, måner, solen og stjernerne. Dagen startede i Arenaen, hvor tre astronauter (naturfagslærere) bl.a. sendte balloner af sted med hver med sit planetnavn, i den rigtige rækkefølge og afstand. I løbet af dagen gik alle klasser en tur på planeternes sti, hvor 9.klasses elever fortalte om de enkelte planeter. Turen sluttede på Krogårdskolen med forevisning i Krogårdskolens Miniplanetarium. Resten af dagen gik med anden undervisning om solsystemet.

Naturvidenskabsfestivalen har til formål at styrke elevernes interesse for det naturvidenskabelige område, og eleverne på skolerne i Greve Nord fik stort fagligt udbytte af dagen.

Rejser du til udlandet i år?