16. december 2017
23-årige Stine Heidicke (tv.) og 24-årige Emma Ea Rosendahl startede på beklædningshåndværkeruddannelsen på Next i Ishøj i januar og er i øjeblikket i skolepraktik, fordi det ikke er lykkedes dem at finde en praktikplads hos en virksomhed. Foto: Anders Dall
gallery icon

Se billedserie

23-årige Stine Heidicke (tv.) og 24-årige Emma Ea Rosendahl startede på beklædningshåndværkeruddannelsen på Next i Ishøj i januar og er i øjeblikket i skolepraktik, fordi det ikke er lykkedes dem at finde en praktikplads hos en virksomhed. Foto: Anders Dall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever: Ingen havde lærerplads, før vi startede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever: Ingen havde lærerplads, før vi startede
Sydkysten - 23. november 2017 kl. 12:04
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Emma Ea Rosendahl og Stine Heidicke startede på beklædningshåndværkeruddannelsen i Ishøj i januar 2017, var der ingen på det nystartede hold, som på forhånd havde en praktikaftale med en virksomhed. På det tidspunkt var det heller ikke nødvendigt. Uddannelsen modtog sidste år 40 kvotepladser og kunne derfor optage 20 elever i januar og 20 elever i august. Men fra 2018 har Undervisningsministeriet ikke tildelt uddannelsen en eneste kvoteplads, og det betyder, at man på forhånd skal have en praktikaftale i hus for at kunne starte på uddannelsen. Men når virksomhederne ofte først tager elever ind, når de har været igennem et grundforløb for at sikre, at eleverne kender til de grundlæggende færdigheder inden for skrædderfaget, er kravet om en forhåndsaftale med et praktiksted noget, som de fleste vil have svært ved at opfylde. Det forklarer Stine Heidicke og Emma Rosendahl, der i øjeblikket i gang med 2. skolepraktikforløb på uddannelsen, netop fordi det ikke er lykkedes dem at finde en praktikplads.

arrow Læs også: Skrædderuddannelse hænger i en tynd tråd

- På vores grundforløb er der ikke nogen, der har haft lærerpladser, før vi startede, fortæller Emma Rosendahl.

- Man vil gerne ud i erhvervet, men det er et lille fag, og de firmaer, der producerer i Danmark, har ofte ikke råd til at betale det, vi skal have for at være i lære hos dem, tilføjer Stine Heidicke.

Håndværket

De søgte begge ind på uddannelsen med hver deres motivation. For Stine Heidicke handlede det om, at der skulle ske noget nyt efter to års arbejde i en daginstitution. Hun har syet, siden hun var lille, og selv om en universitetsuddannelse var inde i billedet, så trumfede interessen for mode og syning universitetet, og valget faldt på beklædningshåndværkeruddannelsen.

Hun kunne godt tænke sig at bruge uddannelsen til at arbejde som kostumier, hvor man beskæftiger sig med kostumer til film-, tv- eller teaterproduktioner, men hun ser de største muligheder i at arbejde som selvstændig:

- Vi fik at vide, da vi startede, at 8 ud af 10 elever ville blive selvstændige, og de sidste to ville blive arbejdsløse eller finde arbejde inden for et andet fag.

For Emma Rosendahl var det blandt andet det kreative i faget, der fik hende til at søge ind på en uddannelse, som hun håber kan give mulighed for at arbejde som selvstændig i modebranchen.

- Jeg søgte ind, fordi jeg gerne ville lave et håndværk, og jeg interesserer mig for beklædning. Jeg syede i forvejen, og jeg kunne godt tænke mig at gå den vej også på grund af det kreative element, fortæller hun og indskyder:

- Det er svært at spå om fremtiden. Det er et fag, hvor ting sker, fordi man arbejder for det, og det handler også om timing, og jeg vil ikke låse mig fast på en ting.

Praktikløn

De er begge ærgerlige over, hvis det nye optagelseskrav kommer til at betyde, at beklædningshåndværkeruddannelsen må lukke i Ishøj. De mener, at både branchen og staten burde gøre en aktiv indsats for at holde liv i uddannelsen - for eksempel ved at staten gik ind og støttede eleverne med løn ude i praktikken hos virksomheden. Stine Heidicke henviser til, at de studerende på Københavns Erhvervsakademi, KEA, for eksempel får SU under deres praktik.

- Staten betaler vores skolepraktikløn. Hvorfor kunne de ikke også betale halvdelen af vores praktikløn ude i praktikken hos en virksomhed? Det er vigtigt at bevare erhvervet, og at vi ikke bare uddanner os til arbejdsløshed, siger hun.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk