16. oktober 2018
Egon Olsen var med i kapløbet om årets CSR-pris. Tømrervirksomheden tæller 45 uddannede svende, og i øjeblikket er der også 16 lærlinge.
Egon Olsen var med i kapløbet om årets CSR-pris. Tømrervirksomheden tæller 45 uddannede svende, og i øjeblikket er der også 16 lærlinge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Egon Olsen & Søn nomineret til pris for socialt ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egon Olsen & Søn nomineret til pris for socialt ansvar
Sydkysten - 06. oktober 2018 kl. 18:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tømrervirksomheden Egon Olsen & Søn i Solrød uddanner mange lærlinge til håndværksfaget og giver ofte chancen til mennesker, som har brug for en ekstra hånd til at blive en del af arbejdsmarkedet. Den indsats bragte Egon Olsen & Søn A/S i spil til CSR People Prize, der går til virksomheder, som tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige.

Hos Egon Olsen & Søn A/S i Solrød Strand sætter man en ære i at tage et stort socialt ansvar. Det kommer blandt andet til udtryk gennem et stort engagement i at tiltrække og uddanne medarbejdere til håndværksfaget.

Det er en indsats, som bragte Egon Olsen & Søn blandt de tre nominerede i sin kategori til CSR People Prize. En pris, som virksomheden også var nomineret til sidste år, men også i år gik prisen til en anden virksomhed, nemlig Logistikkompagniet i Greve.

Tømrervirksomheden tæller 45 uddannede svende, og i øjeblikket er der også 16 lærlinge. Og hos Egon Olsen & Søn A/S tager man ikke kun de bedste elever i klassen. Her føler man et ansvar for, at også de elever, som har det svært i skolen får en chance. Viljen til at arbejde er det vigtigste, og så skal resten nok komme hen ad vejen, er filosofien i virksomheden.

Egon Olsen & Søn A/S har også beholdt elever, som ikke har været i stand til at gennemføre deres uddannelse, og unge med for eksempel ADHD eller kriminelle unge under afsoning er andre eksempler på, hvem der har fået en chance i den storkøbenhavnske virksomhed.

Som noget nyt har Egon Olsen & Søn A/S indgået et samarbejde med 7. klasse på Havdrup Skole, der skal få flere unge til at se, at der er andre muligheder for uddannelse end gymnasiet.

- Egon Olsen & Søn A/S viser, at en lille virksomhed godt kan løfte et stort ansvar, og her ser vi en virksomhed, der virkelig har engageret sig. Der bliver uddannet medarbejdere til en branche, som virkelig mangler arbejdskraft, og samtidig får unge, der har det svært, en mulighed for at komme videre. Det er meget imponerende, siger Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen bag prisen.

CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og i år blev den uddelt som en særlig jubilæumspris i anledning af, at prisen nu uddeles for 20. gang. Bag CSR People Prize står Cabi, der er et videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet.

Jubilæumsudgaven af CSR People Prize består af alle tidligere års vindere og nominerede til prisen. Slutfeltet til prisen er dermed alle virksomheder, som har arbejdet bredt med socialt ansvar i mange år, og hvor indsatsen er dybt forankret i virksomheden. H.K.H. Prins Joachim uddelte priserne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk