28. september 2020
Det var blandt andet historien om borgmesterens brug af en af kommunens biler, der fik Dansk Folkeparti i Ishøj byråd til at foreslå en whistleblowerordning. Arkivfoto: Søren Schaadt Larsen
Det var blandt andet historien om borgmesterens brug af en af kommunens biler, der fik Dansk Folkeparti i Ishøj byråd til at foreslå en whistleblowerordning. Arkivfoto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter sag om borgmesterbil: Ishøj får whistleblowerordning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter sag om borgmesterbil: Ishøj får whistleblowerordning
Sydkysten - 19. maj 2020 kl. 18:09
Af Søren Schaadt Larsen

Fra 1. januar næste år skal det være muligt for at tippe en uvildig person om lovovertrædelser, der bliver begået af kommunens medarbejdere eller politikere. Det blev Ishøjs byråd enige om efter en lang diskussion. Forslaget kom fra Charlotte Majbrit Jørgensen (DF), som tidligere på året havde spurgt ind til, hvorvidt kommunen havde en whistleblowerordning:

- Da vi havde al det med borgmesterens private benyttelse af tjenestebil, sagde jeg, at det ville vi så stille et forslag om, forklarer hun. Forslaget blev fremsat i fællesskab af Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslisten, og Charlotte Majbrit Jørgensen mener, at en sådan ordning er nødvendig:

- Det dukker jo desværre ting op fra tid til anden, som medarbejdere, samarbejdspartnere, borgere eller andre måske kunne havde indrapporteret før - måske anonymt, såfremt en sådan ordning havde eksisteret. Dette vil vi gerne imødekomme, forklarer hun.

Hvordan ordningen skal fungere, og hvem der skal modtage henvendelserne fra ordningen, skal kommunens forvaltning nu forsøge at finde ud af, inden sagen bliver sendt tilbage til byrådet i efteråret. Partierne i oppositionen vil gerne have, at det bliver borgerrådgiveren, som Ishøj deler med Hvidovre, som tager mod, hvilket Hvidovre formentligt ikke vil være med til. Men det bliver op til kommunens forvaltning at finde en løsning, så man kan få en velfungerende ordning.

- Vi er glade for, at vi har fået byrådet med på at vi arbejder hen mod en whistleblowerordning, så de ansatte kan give deres informationer et sikkert sted hen, siger Lennart Hartmann Nielsen (V).

- Vi tror ikke, at vi bliver overdyngede med sager. Det er ikke hverdagstingene om arbejdsmiljø. Det er andre sager, som vi skal varetage. Det er i bund og grund, hvis man hører om et eller andet, som virker mistænksomt, så skal man have lov til at aflevere den info i fortrolighed uden at skulle risikere sin ansættelse, siger Lennart Hartmann Nielsen.

I forbindelse med sagen, var der en lang diskussion. Socialdemokraternes gruppeformand, Johnna Stark, var kritisk overfor ordningen:

- Hvad er det, vi gerne vil med det her? Er vi klar på, hvad den skal indeholde? Mange af funktionerne er allerede dækket af nærmeste leder, lød det fra gruppeformanden, hvorefter hun forklarede, at socialdemokraterne principielt var enige i, at ordningen er en god ide:

- Men det er gruppens opfattelse, at det skal ske efter grundig drøftelse, lød det fra gruppeformanden.

Kasper Bjering Søby Jensen, som ligeledes er fra socialdemokraterne, bakkede op om forslaget, og havde på egen hånd udarbejdet et ændringsforslag inden byrådsmødet, hvor han tilføjede en tidsplan til forslaget, så den kan være gældende fra 1. januar:

- På den måde kan vi gøre forslaget mere konkret, forklarede han og fik det tilføjet som et ændringsforslag, som de forslagsstillende partier støttede op om. Det samme gjorde tidligere gruppeformand Merete Amdisen (S).

Problemet med Kasper Bjering Søby Jensens forslag var tilsyneladende, at der allerede lå et forslag fra den socialdemokratiske gruppe, og partiet dermed pludseligt stod splittet, hvilket fik flere af partiets byrådsmedlemmer til at spørge undrende:

- Pinligt, at nogen får det til at se ud som om der er splittelse i gruppen, lød det fra Annelise Madsen, mens gruppeformanden opfordrede til at tage diskussionen internt:

- Der er ingen grund til at tage en intern diskussion her, måtte Johnna Stark formane sin gruppe.

Borgmester Ole Bjørstorp (S) tog det helt roligt:

- Vi er jo alle enige om, at vi skal arbejde videre med det her, og så kan vi sende den videre til forvaltningen, som kan udarbejde et forslag, lød det fra borgmesteren, hvorefter han sendte whistleblower-forslaget videre til forvaltningen, som nu har indtil oktober til at udarbejde en konkret ordning, som byrådet igen kan tage stilling til.

Har debatten om sexisme taget overhånd?