27. februar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dumt: Ung biltyv blev fældet af defekte baglygter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dumt: Ung biltyv blev fældet af defekte baglygter
Sydkysten - 15. januar 2021 kl. 11:33
Af Emil Kristensen

Har man tænkt sig at køre rundt i en stjålet bil, så er det en god idé at sikre sig, at bilens lys er i orden.

Det må i hvert fald være læren for en 17-årig biltyv fra Holte, der torsdag omkring klokken 23 blev anholdt på Køge Bugt Motorvejen omkring Solrød for at køre i en stjålet bil.

En billist på motorvejen lagde mærke til, at en bil kørte med defekte baglygter og ringede derfor til politiet. Da billisten oplyste nummerpladen, kunne politiet konstatere, at bilen var meldt stjålet fra en adresse i Roskilde.

Bilisten fulgte efter bilen, indtil en patrulje nåede frem og fik den stjålne bil standset på motorvejen mellem Solrød Nord og Solrød Syd-afkørslerne. Bag rattet sad en 17-årig mand fra Holte, som blev anholdt og sigtet for uberettiget brug af personbilen.

Han blev også sigtet for kørsel uden førerret, idet han ikke havde erhvervet sig et kørekort. Bilejeren blev underrettet om fundet af bilen, og den 17-årige blev efter afhøring, hvor de sociale myndigheder var til stede, løsladt. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?