28. september 2021
Der var ikke noget særligt over kandidaten, derfor valgte et snævert flertal, at droppe at give årets Klima- og Miljøpris. Arkivfoto
Der var ikke noget særligt over kandidaten, derfor valgte et snævert flertal, at droppe at give årets Klima- og Miljøpris. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dropper miljøpris: Intet ekstraordinært over kandidats bedrifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dropper miljøpris: Intet ekstraordinært over kandidats bedrifter

Klima- og Miljøprisen på 5000 kroner, som hvert år deles ud til nogen, som har gjort en særlig indsats på klima- eller miljøområdet, bliver ikke delt ud i år. Den indstillede er simpelthen ikke imponerende nok, mener byrådsflertal.

Sydkysten - 15. september 2021 kl. 18:00
Af Søren Schaadt Larsensoeren.larsen@sn.dk

Ishøj: Ishøj Kommune dropper at uddele årets Klima- og Miljøpris. Den indstillede kandidats bedrifter var simpelthen for ordinære, lød det fra en flertalsgruppe i Klima- og Miljøudvalget og senere et snævret flertal i byrådet.

Kun en person i udvalget villig til at stemme for kandidaten - nemlig formand Erkan Yapici (S).

- Jeg mener, at kandidaten er egnet, og jeg synes derfor at kandidaten skulle have prisen, forklarede han under sagsfremstillingen.

Klima- og Miljøprisen bliver hvert år delt ud til en person, som holder Ishøj grønt. Prisen er på 5000 kroner og bliver uddelt på baggrund af en indstilling fra Grønt Råd, som består af repræsentanter fra en række foreninger, organisationer, virksomheder og blandt andre Erkan Yapici og Ole Wedel-Brandt fra byrådet.

Med ni for og 10 i mod, afgjorde byrådet sagen. Dansk Folkeparti støttede Socialdemokraterne i, at kandidaten til fulde opfylder kravene til prisen:

- Man har nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde ud af, hvem der skal have den her pris, og det, jeg synes, der er mærkeligt, er, at man ikke følger arbejdsgruppens notat. Det synes jeg er dybt forkasteligt, at nu, hvor man har annonceret den og gjort alt forarbejdet, nu beslutter, at man skal se på kriterierne for prisen, lød det fra Charlotte Jørgensen (DF), som var dybt uenig i de argumenter mod at give prisen til den fremsatte kandidat.

»Tyndt grundlag«
Argumenterne mod kom fra byrådets øvrige partier:

- Vi fandt, at der ikke var noget ekstraordinært klimamæssigt i det kandidaten gør. Det er noget, enhver anden også gør, forklarede Ole Beckmann (V), som var blandt de fire medlemmer i Klima- og Miljøudvalget, som stemte sagen ned der.

Ole Wedel-Brandt (Ø), som også sidder i Klima- og Miljøudvalget, mener, at prisen ofte bliver delt ud på for tyndt grundlag:

- Det er efterhånden for udvandet, hvad man får prisen for, indledte han og nævnte, at en partikammerat for nogle år siden fik prisen for at cykle på arbejde:

- Det er der jo mange, der gør. Jeg sagde til ham, at jeg var i mod, at han fik prisen, og det var han sådan set enig med mig i. Den situation, synes jeg ikke, vi behøver at havne i igen. På den baggrund synes jeg ikke, at de kandidater, vi har fundet, lever op til de kriterier, der skal være, forklarede Ole Wedel-Brandt. Han understreger i den sammenhæng, at Enhedslisten og Venstre i flere år har problematiseret kriterierne for miljøprisen, men denne gang var flere partier med:

- Vi havde god diskussion om det i udvalget. Skal man have en pris, så skal man også være stolt af den. Man skal have den, fordi man kan rette ryggen og sige, jeg gjorde noget her, lød det fra Johnna Stark (Ishøjlisten). Annelise Madsen erklærede, som sidste medlem af Klima- og Miljøudvalget, at det egentligt var synd for de, der havde fået den tidligere, hvis kandidaten havde fået prisen:

»Specielt at få pris«
- Tidligere har folk fået priser for noget, de har arbejdet meget for. Der skal være noget specielt over at få Klima- og Miljøprisen, forklarede hun. SF sluttede sig til partierne, som ikke ville dele den ud til kandidaten.

Socialdemokraterne bakkede både op om kandidaten, og om at kigge nærmere på kriterierne for prisen:

- Jeg er helt enig i, at vi skal have kigget på kriterierne, men jeg glæder mig lidt til at finde ud af, hvor store miljøprojekter der skal have 5000 kroner. Det lyder som om I har nogle forventninger, som nærmest fører til, at vi bare dropper prisen. Det er lidt at undergrave formålet med den, når der er en ganske egnet kandidat til prisen.

Kandidaten til prisen var anonymiseret, og på Klima- og Miljøudvalgsmødet blev det diskuteret på en lukket dagsorden, men byrådet havde valgt at tage den op på en åben dagsorden.

Alligevel var der lidt dårlig smag i munden blandt flere i byrådet:

- Det er næseten pinligt at uddele en pris for det her. Og jeg synes det er synd for den person, der er blevet indstillet. Sagen her skulle være taget af dagsordenen for længst, lød det fra Lennart Hartmann Nielsen (V), mens Ebbe Rosenberg (S) skosede partierne, som gik udenom S og DF:

- Det forekommer mig pinligt, de partier, der sidder og nedgør, at nogle folk, som har udført et stykke arbejde, der har et grønt formål. I nedgør det. Det er sgu da ikke den måde, man fremmer det grønne og miljøarbejdet på, lød det indigneret fra Ebbe Rosenberg. Ovenpå den svada måtte borgmesteren bede om kammertonen, hvorefter sagen blev afgjort ved afstemning.

Stemmer du til kommunalvalget i år?