19. oktober 2021
Lars Hansen fra Sjællands Drageklub havde taget en jordklode med, som han forsøgte at få til at lette. Det lykkedes delvist nogle gange, men forsøgene blev et tilløbsstykke for en masse børn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lars Hansen fra Sjællands Drageklub havde taget en jordklode med, som han forsøgte at få til at lette. Det lykkedes delvist nogle gange, men forsøgene blev et tilløbsstykke for en masse børn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dragefestival blev stort tilløbsstykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dragefestival blev stort tilløbsstykke
Sydkysten - 19. september 2021 kl. 15:15
Af Søren Schaadt Larsen

Greve: Vejret var noget nært perfekt til drageflyvning, søndag. Noget nært, fordi vinden ikke var kraftig nok til de helt store drager, men det holdt ikke tusind mennesker - eller flere - fra at møde op ved Mosede Fort, hvor Grundejerforeningen Greve Strand havde inviteret til Dragefestival.

- Det er helt vildt, at så mange er kommet, lød det fra Anette Skarsholm, som var foreningens primus motor på festivalen.

Drageflyvning er en klassisk efterårsaktivitet, og både store og små drager blev luftet. Meningen var også, at grundejerforeningen ville sælge nogle små drager:

- Vi havde købt 50, men de var væk på ti minutter, så vi har sendt folk i byen efter flere, lød det let grinende og lidt overrasket fra Anette Skarsholm.

At mange mennesker ville se nærmere på dragerne kunne man let se på parkeringspladsen. Her var rift om pladserne og konstant optræk til små propper. Men på græsplænerne, på fæstningsværket og på stranden, overalt hvor der var plads, prøvede store og små, øvede og begyndere, proffer og amatører at få drager i luften:

- Åh shit, lød det fra ni-årige Naia, da dragen, hun gav slip på, lettede, mens søsteren trak i snoren i den anden ende.

- Vi har prøvet det før, men det er sjovt at lege med - og lidt irriterende, forklarede hun, da dragen lige var strøget til jorden igen. Dragen havde familien fået af en dame, som var færdig med at bruge den, og den glædede så Naia og søsteren i stedet. De var kommet til fort-området, fordi de havde set et Facebook-opslag:

- Og så bor vi lige i nærheden, og så kunne vi jo lige så godt, forklarede hendes mor Christine og nævnte, at vejret jo også var til en gåtur.

Kæmpe jordklode-drage
Mange børn fløj små drager, men der var også nogle, som arbejdede med drager i en helt anden og mere imponerende størrelsesorden. Arrangørerne havde nemlig inviteret Sjællands Drageklub fra Rødovre til at bringe nogle af deres drager.

- Jeg har sat den der op, den passer fint til vinden, forklarede han og pegede op på en sort, hvid og violet drage på et par meter, som svævede højt oppe i luften.

Han forklarede, at han godt kunne ønske sig lidt mere sus i trætoppene.

Alligevel valgte han at forsøge sig stor jordklode på 4,5 meter i diameter, som han kæmpede med at få fanget af vinden. Dragen, som han selv har bygget, vakte stor jubel for en masse børn, som samlede sig under den hver gang den var ved at lette - og som hvinede hver gang de var ved at blive fanget under den, når den faldt til jorden igen.

- Det syyyygt, lød det fra ni-årige Jacob, som blev suppleret af sin lillesøster, som holdt sig lidt mere på afstand:

- Den er rigtig pæn, lød det fra syv-årige Rosa. De var kommet dertil fra Ishøj sammen med deres mor Tara:

- Drager er jo en rigtigt efterårsting. Det gjorde jeg også med mine forældre og bedsteforældre, da jeg var lille, forklarede Tara. Hun fortalte, at hun havde fulgt Facebook-opslaget i lang tid, og at både hun og børnene var glade for, at det endeligt blev til noget.

Arrangørerne havde nemlig været nødt til at udskyde det. Det var, ifølge Anette Skarsholm, formentligt også en af grundene til, at så mange dukkede op - ligesom vejret:

- Vi ville jo have lavet det sidste år, men vi var nødt til at udskyde det på grund af corona. Og nu er der bare rigtigt mange, der har tilkendegivet, at de ville komme eller var interesseret, forklarer hun.

Anette Skarsholm forklarer, at de har en ide om, at når man har så dejlige områder ved Mosede Fort, så skal de også benyttes.

- Og vi skal da have mange flere af den slags dage, lød det fra Betinna Lip, næstformand i grundejerforeningen.

- Det er jo vellykket, når så mange folk kommer og har en dejlig dag, forklarede hun. Derfor mener de også, at der er basis for gentagelser:

- Det er vores intention, at det skal være en tradition, forklarede Anette Skarsholm, som sammen med grundejerforeningen havde en lettere travl dag på grund af de overraskende mange mennesker.

Kort efter kom nemlig 100 nye drager og en kø gik tværs over parkeringspladsen og endnu flere drager blev flyvende.

Rejser du til udlandet i år?