29. oktober 2020
Kurt Berg sammen med sin elskede hustru, Elsebeth. Privatfoto
Kurt Berg sammen med sin elskede hustru, Elsebeth. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødsfald: Kurt satte gang i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødsfald: Kurt satte gang i Greve
Sydkysten - 21. september 2020 kl. 10:21

Restauratør Kurt Berg er død. Han døde den 3. september og blev bisat fra Hundige Kirke den 17. september.

Kurt døde blot fem måneder efter, at sin elskede hustru, Elsebeth, døde efter lang tids sygdom. Kurt kom sig aldrig efter savnet af Elsebeth, han blev trist og indesluttet trods flittige besøg fra deres sønner.

Kurt tog på søen som 14 årig, men en dag i sit voksne liv gik sømanden i Nyhavn, her traf han en ulykkelig kvinde, der var blevet svigtet. Det var Elsebeth, det blev kærlighed ved første blik, der kun blev stærkere igennem hele livet. Det fik Kurt til at gå i land og blev tjener i "Havfruen". Efter få år erhvervede han sammen med Elsebeth Værtshuset 'Øresund' i Nyhavn. Kurt kunne lide miljøet og fik hurtigt sat sit præg på værtshuset, kendt for at havde musik det meste af døgnet. Han blev en stor personlighed i Nyhavn, man lyttede til. Det Nyhavn, vi kender i dag, står på Kurts brede skuldre. En sen fredag aften midt i en hedebølge for mange år siden sidder Kurt og undertegnede og nyder en øl. Kurt siger; 'I morgen kører jeg ud og køber lidt borde og stole og nogle blomsterkasser og sætter det på gaden. Det var rigtig set, det bredte sig lynhurtig til det, vi ser i dag. Elsebeth havde påtaget sig det betroede job som kasserer i Nyhavns Venner, som hun bestred i mange år og hvor de var æresmedlemmer.

Efter de var blevet gift, flyttede de til Greve, hvor de byggede et stort hus, ikke bare i kvadratmeter, men i rummelighed og stor hjertevarme. Her var man altid velkommen. Her kom også deres yngste søn til verden. Med forældrenes sind og beskedne fremtræden og godt uddannet som kokke fik sønnerne sammen med forældrene stor opmærksomhed i Greves restaurantmiljø med Bergs Restaurant på strandvejen og Jenners kæde af restauranter og cafeer plus flere andre restauranter og værtshuse i Greve og København.

Elsebeth og Kurt Berg vil altid blive husket for deres empati for kunder, kollegaer, venner og familie. Ære være deres minde.

Leif Hansson
Ven af huset gennem et langt liv

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?