19. maj 2019
Den kedelige decembergrå var nok medvirkende til, at Solrød Center var lidt mennesketomt i lørdags. Derfor var der ikke så mange børn, der mødte rensdyrene. Foto: Petter Becker-Jostes
gallery icon

Se billedserie

Den kedelige decembergrå var nok medvirkende til, at Solrød Center var lidt mennesketomt i lørdags. Derfor var der ikke så mange børn, der mødte rensdyrene. Foto: Petter Becker-Jostes
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der findes faktisk rensdyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der findes faktisk rensdyr
Sydkysten - 08. december 2018 kl. 14:11
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De var der ikke kun for hyggens skyld - de havde også lidt af en mission.

Normalt er det hovedsageligt hunde, man ser slentre ned ad gaden i Solrød Center, men lørdag havde centeret besøg af to rensdyr fra det høje nord - eller retterede det mørke Jylland, hvor de bor. Det "mørke" Jylland skal tages lidt bogstaveligt, for Sus og Dus, som de to rensdyr hedder, går til daglig i en skov, hvor de kan være i skyggen i en varm sommer som den, vi har haft i år.

Lørdag var der som bekendt ikke spor tilbage af sommervarmen. Til gengæld havde den kedelige decembergrå lagt sig over centeret, og derfor var det ikke alt for mange børn, der kunne lære, at der altså ikke er tale om æsler. For det er den mission, rensdyrenes ejere også lidt er ude på, når de op til julen tager ud og viser dem frem.

- Nogle børn tror, der ikke findes rensdyr. Det er lidt bekymrende, for førhen har de også levet i Danmark. Så det er lidt en mission at vise, at de findes, lyder det fra manden, der i julens anledning har det bedst med at blive kaldt Nisse-Brian.