6. april 2020
Viola Andersen og hendes datter Birthe Kruse er lettede over, at kommunen nu har fundet en midlertidig plejebolig, hvor Viola kan bo, mens hendes lejlighed bliver renoveret. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Viola Andersen og hendes datter Birthe Kruse er lettede over, at kommunen nu har fundet en midlertidig plejebolig, hvor Viola kan bo, mens hendes lejlighed bliver renoveret. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dement 93-årig skulle blive boende under ombygning: Reddet i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dement 93-årig skulle blive boende under ombygning: Reddet i sidste øjeblik
Sydkysten - 16. januar 2020 kl. 05:21
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun er 93 år gammel, dybt dement, har skinnebenssår og kan ikke klare sig selv. Hildur Viola Kirstine Andersen, oftest bare kaldet Viola, bor i en handicapvenlig ældrebolig i Thors Kvarter i Greve.

Torsdag 16. januar begynder håndværkerne at renovere boligen. Der skal laves nyt bad, toilet og flere andre ting.

Boligselskabet tilbyder ikke genhusning, da de mener, hendes lejlighed er stor nok til, at hun fortsat kan opholde sig i den, mens kommunen i første omgang ikke havde tilbudt hende et alternativt sted, da det var boligselskabets opgave. Men det var kun i første omgang, for efter Sydkysten tog kontakt til kommunen, gik der knap en time, før der kom skred i sagerne.

Da Viola Andersens datter, Birthe Kruse, tog kontakt til Sydkysten, var der under to dage til, at håndværkerne ville rykke ind i lejligheden, og de var desperate for udsigten var, at hun skulle blive boende:

Kenn Thomsen

- Det er fuldstændigt vanvittigt, at man kan byde ældre mennesker den slags, lød det fra Birthe Kruse.

Hun var bange for, hvordan hendes demente mor ville reagere, når håndværkere skulle vandre ind og ud af boligen.

- Hun reagerer nogle gange aggressivt, når hun ikke ved, hvad der foregår, forklarede Birthe Kruse, mens tårerne stille og roligt hobede sig op i øjnene på hende.

- Og så er jeg jo bange for, at det arbejde skal tage livet af hende, forklarede hun og fortalte, at hun gennem tre måneder forsøgte at råbe kommunen og boligselskabet op om sin mors situation - uden på noget tidspunkt at føle sig hørt eller tættere på en god løsning.

Dårlige løsninger

I stedet var udsigten, at Viola Andersen måtte klare sig i byggerodet i de 45 dage, som boligselskabet havde annonceret, det ville tage. Her skulle hun besørge i en slags brusekabine/toilet eller en bækkenstol.

Kenn Thomsen

- Brusekabinen har et højt trin, og min mor er dårligt gående og svajer, når hun står. Balancen er ikke så god. Brusekabinen er ikke optimal i forhold til at bade min mor. Hjemmehjælpen kan ikke bade min mor i den der. Der er ikke plads. Kommunen har tilbudt, at hun kan få en bækkenstol i stedet for toilettet. Det er slet ikke optimalt for min mor, lød det fra Birthe Kruse, som efterhånden havde overvejet alle muligheder - selv at spærre døren, når håndværkerne dukkede op:

- Men så kan de smide hende ud, og så vil de ikke hjælpe os med at finde et nyt sted, forklarede hun og understregede desperationen.

Pludselig ændring

Tirsdag eftermiddag, kun få timer efter Birthe Rasmussen tog kontakt til Sydkysten, og kun en times tid efter, at avisen havde talt med Greve Kommune, kom der skred i sagerne.

- Borgmesteren ringede og fortalte, at de nu kunne tilbyde min mor en midlertidig plejeplads på Rehabiliteringscentret Hedebo, hvor hun kan bo mens håndværkerne renoverer lejligheden, siger Birthe Kruse, som dog undrer sig lidt over det pludselige skred i sagsbehandlingen.

- Det er chokerende, at det går så stærkt, når der kommer medier på. Det, synes jeg, er sørgeligt. Min personlige holdning er, at mange mennesker løber panden mod muren i sagsbehandlingen. Mange giver op, siger Birthe Kruse, som var tydeligt lettet og græd glædestårer, da hun fik besked om plejepladsen. Også Viola Andersen var glad for udsigten.

- Jeg kan godt lide at bo stille og roligt, så det er dejligt, at jeg har fået den plads, fortalte hun kort. Viola Andersen flyttede onsdag eftermiddag ind på Hedebo.