9. marts 2021
De tre indehavere af Ren Cykel synes, at det var en fantastisk oplevelse at være med i Løvens Hule, og de fik både for rullende kameraer og bagefter en del gode råd med, som de konkret kan bruge i deres virksomhed. De vil f.eks. fremover sætte konkrete delmål.
De tre indehavere af Ren Cykel synes, at det var en fantastisk oplevelse at være med i Løvens Hule, og de fik både for rullende kameraer og bagefter en del gode råd med, som de konkret kan bruge i deres virksomhed. De vil f.eks. fremover sætte konkrete delmål.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De prøvede kræfter med Løvens Hule: Sådan går det i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De prøvede kræfter med Løvens Hule: Sådan går det i dag
Sydkysten - 21. januar 2021 kl. 06:15
Af Helle Midskov

De tre indehavere af virksomheden Ren Cykel prøvede kræfter med investorerne i Løvens Hule. Det blev ikke til nogen investering, men de forlod hulen med flere brugbare råd. Torsdag aften rullede Løvens Hule over skærmen. Det er tv-programmet, hvor modige iværksættere træder ind for at lande en investering hos de professionelle iværksættere, der vender tommelfingeren op eller ned.

Virksomheden Ren Cykel var blevet opfordret til at deltage, og de tre indehavere, Christian Koch, Nicolai Ladefoged og Nikolaj Riis, forlod ikke hulen med en stor pose penge, men med rygsækken fyldt med gode og brugbare råd for det videre arbejde med at udvikle cykelforretningen.

- Det var efter deltagelse i TV2 News til et interview om udfordringerne med corona, at vi blev kontaktet af tilrettelæggeren bag succesprogrammet Løvernes Hule. Tilrettelæggeren ønskede Ren Cykel med i den nye Løvernes Hule sæson, som løber over skærmen i disse uger. Det tog ikke lang tid for os at takke ja til dette tilbud, siger Christian Koch, som bor i Solrød og driver virksomheden derfra.

Christian Koch fortæller, at det var udsigten til at blive målt og vejet af nogle sværvægtere indenfor iværksætteri, som trioen bag Ren Cykel gerne ville prøve. Der var på forhånd ikke noget ønske om, at andre end de tre nuværende ejere skulle smide penge i Ren Cykel, som i dag er en stabil forretning med 15 medarbejdere.

Satser bredt

Ren Cykel blev etableret i 2015, og selvom om de tre herrer oprindeligt har en baggrund i henholdsvis detailhandlen og sportsverdenen, var missionen klar. De ville levere Danmarks bedste mobile cykelservice. Så i stedet for, at kunderne skulle komme til dem med deres cykler, så ville de komme til kunderne med mobilt værksted.

- Jeg begyndte med at tage rundt i København og kigge ind i alle baggårde og parkeringskældre for at se, hvor mange cykler der stod. Var der mange cykler, var der også et grundlag for vores forretning.Så tog jeg kontakt til den enkelte virksomhed eller boligforening og tilbød dem, at vi kom ud og vaskede og servicerede cykler for dem, der ønskede det, fortæller Christian Koch om starten på Ren Cykel.

Saxo Bank var blandt de første, der sagde ja, og i dag har Ren Cykel godt 300 virksomheder på kundelisten.

- Vi er en forretning, der satser bredt. I dag har vi også åbnet to fysiske butikker. Ren Cykels første faste værksted åbnede i 2017 på Fisketorvet og i 2020 åbnede den anden fysiske butik i Århusgade i Nordhavn, forklarer Christian.

Vejhjælp til cykler

Ud over de mobile værksteder til både private og virksomheder og de to fysiske butikker, så tilbyder Ren Cykel også en særlig abonnementsordning, som nok bedst kan beskrives som en slags vejhjælp, som vi kender det fra biler. Denne er blot til cykler.

- Tilmelder man sig vores PRO Abonnement bliver man kontaktet senest 24 timer senere for at aftale tid for den første DeluxeCykel service, som altid finder sted indenfor de næste 14 dage. Her sørger vi for, at cyklen bliver smurt, vasket og poleret, og er der dele som trænger til at blive skiftet ud, så klarer vi også det. Naturligvis som en del af aftalen. På den måde kan du altid være sikker på, at din cykel triller som den skal, og skulle uheldet være ude, garanterer Ren Cykel hurtig hjælp inden for højst tre timer i København, forklarer Christian Koch om ordningen, som er den nyeste tiltag, som Ren Cykel gerne vil udvikle, men de har haft lidt svært ved at finde løsningen på, hvordan de skal få skub i den. De kom til investorerne i Løvens Hule med en ambition om, at antallet skulle stige fra 600 til 10.000 abonnenter på kort tid.

Det var de professionelle iværksættere i Løvens Hule noget skeptiske overfor og mente, at det var et flyvsk tal, så der var ikke umiddelbart nogen af medlemmerne af Løvens Hule, som ville spytte penge i Ren Cykel. Men mødet i Løvens Hule varer to timer, og det er kun en lille del, som bliver vist i tv-programmet.

- Da Løvens Hule blev optaget havde vi 600, der havde tegnet abonnement på vores cykelhjælp, siden er den del af vores forretning vokset til 1100, så det går den rigtige vej, slår Christian fast.

Han og de to andre har kun godt at sige om mødet i Løvens Hule.

- Det var en fantastisk oplevelse, som vi klart kan anbefale. Vi fik ikke en investering med hjem, men det kom vi heller ikke efter. Vi fik en utrolig god snak om, hvad vi kan gøre for at få en bedre plan for hele vores virksomhed og helt konkret, så har medlemmerne af Løvens Hule ret i, at når vi sagde, vi bare ville op på 10.000 abonnenter, så var det måske lidt flyvsk. Investorerne - de professionelle iværksættere - har givet os nogle gode værktøjer til i stedet at sætte delmål for vores virksomhed. Delmål er nemmere at nå, og det er vigtigt med succes. Vi har siden, vi var med, arbejdet med at få lavet en klar strategi for vores virksomhed og fået talt om, hvilke tanker og hvilken vej vi vil, fortsætter Christian en oplevelsen i Løvens Hule, som ikke var skræmmende, men meget givende for den lokale virksomhed.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?